| Levnedsskildring |
Naar, jeg som Svoger, har paataget mig det Hverv at udfylde nedenstaaende Mindeblad, føler jeg ogsaa Trang til med det samme at give en lidt mere udførlig Skildring af den afdøde Asmus Petersen og hans Familieforhold. Det er ikke for det hvad han har udrettet i det offentlige Samfund, dertil var han endnu for ung, men for hans Værv og Betydning for sine Forældre og sin Familie, der gjør at jeg benytter Leiligheden.
Den afdødes Fader, der som meddelt hedder Rasmus Sørensen Petersen er født d. 6. August 1842 i Borup og har i al sin Tid virket paa sin Fædrenegaard, som han arvede efter sine Forældre. Kuns efter 1864 var han en kort Tid i Jylland paa Grund af sine Militærforhold; dog har han aldrig været Soldat. Han har 2 Brødre og 1 Søster som alle ere i Live og har havt hver en Gaard. Moderen er Anne født Iversen, født d. 8. Januar 1856 i Visbjerg ved Løgum Kloster. Hun er en Datter af Iver Iversen, Gaareier i Visbjerg indtil han afstod Gaarden til sin Ældste Søn. Anne født Iversen har havt 2 Brødre og 4 Søstre, alle med meget gode Stillinger i Landbruget. R. S. Petersen og Hustru har havt 3 Børn. Den Ældste, en Datter Marie Cathrine, født d. 12. Februar 1883 i Borup. gift d. 6. Juni 1905 med Gaardeier Lorenz Peter Jørgensen i Varnæs, i hvilket hjem hun virker nu. En anden Datter, Bothilde Ida født d. 14. Oktober 1885 i Borup, døde d. 21 April 1894 af Lungebetændelse.
Tilsidst den nu i Krigen faldne Asmus, som var født d. 30. Mai 1893 i Borup. I sin Skoletid gik han først i Borup skole og senere som større Dreng paa Realskolen i Aabenraa, hvor han altid var en af de øverste i Klassen, og som han besøgte til Konfirmationen. Det var hans Bestemmelse at vilde være Landmand. Efter Konfirmationen var han saa en Vinter Elev paa Landbrugsskolen i Kappel. Den øvrige Tid var han hjemme hos sine Forældre, indtil han 20 Aar gammel altsaa Aaret 1913 blev tagen til Soldat. I Oktober samme Aar blev han indkaldt til Fodartilleriet og laa Soldat i Lockstedt indtil Krigen brød ud.
Netop omkring ved den Tid fik han Difteritis og var saaledes forskaanet for den første Krigstummel. Da han igjen var rask kom han først til Frankrigsfront, men lidt tilbage. Senere var han med ved Russland i flere Kampe og har den meste af sin Krigstid været der. Efter igjen at være kommen tilbage til et par større Stæder i Tyskland kom han i Juli 1918 til Frankrig, den saakaldte Vestfront. Der var han omkring ved 7 Uger indtil han d. 4. Sept. 1918, Kl 8 om Aftenen blev ramt af en Granatsplint, saaret i venstre Bryst og døde kort efter. Det var ved 9 Batt. Fusartl. Regt. 23. III Batl. han tjente, han laae i Ildstilling ved Neüville, vestlig for Laon. Den 11. Sept. fik hans Forældre telegrafisk Meddelelse om hans død og et par Dage senere kom et Brev fra Batterieføreren. De havde været i haarde Kampe i de sidste Dage, men paa den Tid Skæbnen ramte ham var det tæmmelig rolig, der kom kuns det ene Skud, ingen kort forinden og heller ingen bagefter. Han blev begravet ene i sin Grav No. 757. d. 6 Sept. kl 5½ Eftermiddag, paa en nye Divisions-Kirkegaard i La Bovette. Som Soldat tjente han som Underofficer og fik det bedste Skudsmaal af alle. Sine Forældre var han en brav og god Søn og vi alle har kuns lutter gode Minder om ham. Han var ugift og døde saaledes i den unge Alder af 25 Aar. Det var et smerteligt Tab for hans gamle Forældre og en tro Støtte er derved gaaet tabt for dem. Familienavnet Petersen svinder derved bort fra denne smukke Gaard i Borup. Da der var hengaaet en Tid af Krigen læste Moderen engang i Hejmdal der Vers:
Den bedste Seier er i Himlen
i Jesu Favn, i Jesu Tro,
der er det godt fra Verdensvrimlen
at samles til sin Frelsers Ro,
til evig, salig Seiersfred.
i Jesu Kristi Kærlighed.
Dette Vers var ofte i hendes Tanker og har været det siden. Paa en saadan Tro og med lignende Tanker er Hjemmet i Borup bygget.
Dette nedskreven af den Afdødes eneste Søsters Mand, altsa Svoger.
Varnæs, den 12. juni 1919
Lorenz Peter Jørgensen
Gaardeier. |