| Levnedsskildring |
Søren Oster var den ældste af 12 Sødskende. Hans Fader har i 28 Aar været Skovarbejder paa Gram Gods, og trods det, at Hjemmet har haft det smaat i timelig Henseende, er Børnene bleven vel opdragne og vænnet til Flid og Nøjsomhed.
Søren maatte allerede ud at tjene som 12aars Dreng, og har derefter tjent hos Bønder her paa Egen i tolv Aar, og har ved Flid, Paalidelighed og god Opførsel gjort sig afhold, hvor han har været. Ved Sparsommelighed lykkedes det ham at samle en lille Kapital saaledes, at han, da han giftede sig i 1905, kunde købe en lille Ejendom til tre Køer og en Hest i Langetved. Efter nogle Aar i Forløb havde han forbedret sin Stilling saa meget at han kunde kjøbe en noget større Ejendom i Hindballe i Brendstrup, hvor han opholdt sig indtil han blev indkaldt.
Ved Flid og Interesse for sit Kald lykkedes det saaledes Søren Oster at komme godt fremad. Men desuden var og blev han hans Forældres gode Søn, og han hjalp dem trolig, hvor han kunde. Han udførte Arbejdet paa deres lille Jordlod med hans Heste og Redskaber, og der var Glæde i de gamles Hjem, naar Søren besøgte dem eller kom for at hjælpe dem, saa ikke alene hans Hustru, mæn ogsaa hans Forældre blev haardt ramt ved hans død.
Han havde ikke haft Lejlighed til at faa anden Undervisning end den Folkeskolen gav, men han kom alligevel ret godt med, idet han dels ved at være med i, hvad der bødes i Forsamlingshusene og ved Læsning af Bøger og Blade, søgde at faa Del i, hvad der rørte sig i vort Folk.
Naar man saaledes tager Hensyn til de Forhold og Kaar, han maatte arbejde sig frem under, da maa man sige, at alt er lykkedes godt for ham, og han skal have det Skudsmaal, at han baade var en god Søn, fra det Hjem, han er udgaaet fra, han var en god Ægtemand og han var en god Søn af vort Folk.
Billeslund 15. Februar 1919
J. Høyer |