| Breve |
Ting, vi høre
stadig Rygter om tyske Sejre, men der bliver jo ingensinde løjet saa meget som
under en Krieg. Idag gaar der ogsaa Rygter om Fredsforhandling, men det tror
jeg nu ikke passer, skønt efter alt at dømme skulde man jo synes at vore
Modstanderes Magt var brudt. Glæden vil jo blive stor, naa Herren skænker os
Fred igen. Kære Didde jeg kommer jo vel til at beskæftige mig lidt med
Bedriften derhjemme, hvad jeg ellers ikke skænker mange Tanker, det kan I bedre
selv, raadfør Dig med Asmus, bed ham om at beholde Studen som jeg købte og Du
saa kunde sælge den Stud som jeg købte af ham sidste Efteraar, eller ogsaa
Kalvekvien, den der lade sig bedst sælge. Hveden kan jo ogsaa sælges//
og maaske lidt
Havre. Maskinen skal jo betales og de andere Udgifter skulde jo ogsaa gerne
udredes, hvis I da kommer til at tærske, to Fag Havre kan jo blive siddende til
Tærskning i Vinter. I behøver heller ikke at gjøre det saadan, gjør det som det
passer bedst, hvis I kunde komme i Lave med det, saa skulde der jo saas Hvede i
Rolandet og i Havrestubben nede ved Nikolais, det sidste havde jeg tænkt at
pløje, dyb først og siden tynd naar det bliver saaet. Beholder Du Nis kære
Kone, hils ham mange Gange og saa maa han have det, som I bliver ens om. Nu
være Du Herren befalet og saa en kærlig Hilsen til Dig og Moer og Dine Forældre
og enhver især der hjemme. |