| Levnedsskildring |
At opgive en Skildring, af vor kjære Faldne Søn er jo ikke helt nemt, da man altid mindes ham med Blødende Hjærte; thi han var os en megen Kjær Søn, og det Kjæreste han havde her paa Jorden, var hans dyrebare Forældre Brødre og ikke at forglemme, hans lille Aandssvage Søster; thi heelt fra at han var gandske lille, kunde han gaa saa rolig hen, og passe hende med stor Ømhed og aldrig blive ked af at værne om hende, og ligeledes da han laa i Felten, skrev han mange kjønne Breve og Kort til hende, som hun var saa usigelig glad over; thi det er nærmest hendes største Glæde, at samle Breve og Kort fra Familie og Venner. At vor kjære Søn holdt meget af hans Forældre, kan jeg med rette nedskrive blot et lille Bevis; thi kort før han faldt skrev han til hans Broder; men ikke til dend Ældste Broder, thi han laa nemlig haardt Saaret paa Lasarettet i næsten to Aar og blev ni gange Oppereret. Altsaa, han skrev nemlig til den anden Broder, at hvis han skulde falde, maatte han love ham at sørge godt for hans Forældre og lille Søster, og hans Broder skrev strax tilbage, at det lovede han, saafremt Herren vilde holde sin Beskærmende Haand over ham, og føre ham godt hjem. Den faldne Søn skrev med det samme hjem til os, at nu var han glad, og gik Frimodig Døden imøde; thi han havde Herren med sig.
Han kom ud at tjene om Sommeren da han var 12 Aar og første Plads hos Gaardeier Mads Schmidt og nogle Sommer hos Broder Rask, og kom igjen til Førstnævnte, og blev der 2 Aar efter Konfirmationen, derefter fik han Plads som Karl hos Nis Timmermand i Arnum et Aar, og derfra til Hans Skak et Aar, og Hans Aaskov et Aar og efter denne Tjenestetid kom han hjem til os hans Forældre og blev indtil Krigen brød ud.
Mange kjære Breve har vi fra Ham, da han for det meste Skrev hver Dag, og aldtid skrev han, at vi var alt for gode ved ham men vilde Herren holde Haand over Ham og føre han godt igjennem, skulde han nok gjengjælde sine Forældre det, han var altid glad og godt Tilfreds, vi skulde ikke sørge for ham. Det var meget værre for os det skrev han altid. Det sidste Brev vi fik fra ham inden han Faldt det var skreven den 4 Februar og da skrev han hjem, I dag er det alvorlig for mig; thi da skal vi storme, og skulde jeg ikke komme Tilbage maa i ikke sørge for mig; thi jeg gaar Frimodig Døden imøde med min Frelser ved min Side. Een Ting meer som og glæder os efter hans Død, som jeg heller ikke kan undlade at nedskrive, og det er at vi har modtaget flere kjønne Breve fra hans Kamerater at der var stor Sorg blandt deres Nordslesviger Kamerater som havde mistet deres kjære Martin.
Det er altsaa nedskreven af hans egen Fader og efter min fulde Overbevisning ikke formeget.
Martin Nissum
Arnum i Mai 1919 |