Levnedsskildring |
Min i Krigen faldne Søn har fra sin Fødsel indtil sin Konfirmation opholdt sig Hjemme hos sine Forældre, Skolen har han besøgt i Nørre Jarup, Jordkirch og indtil hans Konfirmation Skolen i Oberjersdal. Konfirmert i Kirken i Wedsted.
Siden sin Konfirmation var han et Aar Hjemme at hjælpe mig med Landbrugsarbeide. Det næste Aar om Vinteren besøgte han Landbrugsskolen i Haderslev. Den Paaføldgende Sommer kom han til Heisagger hos Gaardeier N. Ravn for det at uddanne sig yderlige i Landbruget, derfra kom han til Gaardeier P. Uldal i Høgelund hos hvem han var et Aar. Derpaa kom han Hjem, og var hjemme ½ Aar indtil hans Indkaldelse. Udlov til sit Hjem fik han ikke. Hans Garnision var Lübeck, derfra havde han Udlov til Kiel, hvor hans Broder laa ved Marinen. Der i Kiel besøgte hans Moder og jeg ham, som glædede ham meget, en lille Tid før han maatte til Fronten fik han endnu en Udlov til Flensburg, hvor vi atter besøgte ham, og tog der Afsked med ham, siden den dag taltes vi ikke mere. Paa Reisen til Fronten traf han hans ældre Broder i Libau, som var kommen fra Kiel til Libau, de var sammen i 2 dage som glædede ham overordentlig. Ligeledes traf han i Rusland hans Nabo Jørgen Thaysen fra Oberjersdal, og var sammen med ham i 3 Dage. Af nærmere Bekjendte var han sammen med 2 Kamerater fra Toftlund, og en af dem meddelte os ogsaa at han var Falden.
Han var mig altid en god og lydig Søn som holdt meget af sit Hjem, sine Forældre og Søskende, var altid villig og vilde gjerne erhverve sig Kundskaber, især hang han ved Landbruget som han ønskede rigtig at fortsætte efter sin Hjemkomst. Han holdt altid meget af sin gamle Fødeegn og især af den gamle Nordslesvigske [kanikkelæses].
Ved Fronten var han kun en Maanedstid, han blev saaret i Baghovede af en Granatsplitter som efter kun faa Minutters Forløb hidførte Døden, en af hans Kamerater fra Toftlund har i et Brev til hans Forældre i Toftlund skildret hele Sagen i den sidste Times Tid, hvilket Brev de har sendt os.
Jeg kan kun nødig skille mig ved hans Breve eller Kort, men dersom de kan undslaa for at sende dem alle Tilbage saa kan de faaes sendte og tages i Afskrift.
Dersom de ønsker enkelte andre Oplysninger og jeg kan give samme er jeg altid til Tjeneste.
Med Megen Agtelse
Peter Nissen |