Breve |
Afskrift af Brev !
Lørdag den 16 Marts 1918
Mine kjære Forældre og Sødskende !
Mange Tak for Dit Brev fra 10 Marts Kjære Moder, som jeg med Glæde har modtaget. Nu er vi paa Rejsen igjen. Igaar Morges havde vi kun en lille Marsch paa 6-7 km. og kom saa i Qvarteer Dagen over. Igaaraftes gik det saa videre, en Marsch paa nogle og tyve Km. og nu ligger jeg i Qvarteer med vor Gruppe i en lille smuk Bondegaard og har det helt godt. Her bliver vi til Morgen Aften, saa gaar det videre til Fods. Vi er nu i Nærheden af, hvor vi sidst var iro og det er jo endnu langt til Fronten, men det gaar jo nu vist langsomt henimod den. I kunde saa ikke finde Glageon og Formint [??] paa Kortet, det er jo mange Klm. bag Fronten, ikke langt fra den belgiske Grænse. Hvor vi nu lander ved jeg ikke; maaske i samme Egn, hvor vi var sidst. Maaske kommer vi ogsaa kun i Reserve foreløbig. Det er der ingen der veed. Men Gud bestemmer jo Vejene som vi maa gaa og han vil ogsaa lede og føre os. Derfor lad os kun rolig gaa Fremtiden imøde, og sætte al vor Lid til Herren. Han ved hvad bedst er for os. Han kan ogsaa snart føre mig hjem til Eder i Kjære i Hjemmet, igjen. Jeg tror sikkert, at det snart giver Ende paa Krigen. Hvid de endnu ikke vil, saa vil de vist slaa løs og det skal vistnok hjælpe denne Gang. I Foraaret vil Freden nok komme haaber jeg sikkert, tror ogsaa at det maa være mig forundt at mødes med Eder alle I Kjære i Hjemmet igjen. Hvis vi dog maa skilles hernede, saa vil vi haabe paa et glad Gjensyn hisset, hvor evig Fryd og Glæde er. Heinrich og jeg er endnu stadig sammen og er meget glade derfor. Det er dog deilig naar man har en tro Kammerad, hvorpaa man særlig kan forlade sig. Vi er ogsaa altid muntre og har det bedste Tro, at Herren fremdeles vil være os naadig, ligesom hidindtil. Værre er det for Eder I Kjære derhjemmenaar det igjen bliver uregelmæssig med Posten det er jeg næsten bange det bliver, nu da vi rejser omkring. Men lad os ikke tabe Modet I Kjære men alene stole paa Herren. I morgen er der saa Højtid hjemme hos Eder. Ja jeg tænker ogsaa hjem til Eder.
Ja Kjære Moder ! Barndomsdagene i Hjemmet, er den deiligste Tid paa Jord og intet Sted er saa deilig som der. Gud Herren føre mig uskadt tilbage til Eder ! Og nu mange Tak for al Eders Godhed imod mig. Vær nu alle I Kjære kærlig Hilset og Kysset af Eders Jacob. |