| Breve |
[ fortsat fra forrige side ]
kommer en Tid der er bedre. Ja, jeg tænker ofte paa min gode Kamerad. Ja kære Fru Nielsen han har det jo nud godt, han er jo hos vor Himmelske Fader, og har det jo meget bedre som vie der er tilbage og dem der er i den skreklige Krig, ja, og det er jo ikke som om vie aldrig skulde sees mehre, Jo, der gives jo et gjensyn igjen paa den uderste dag for dem som tro, derfor skal vie kun ikke være forsagd og sørge saa meget, nej vie skal kun kaste vores Sorg paa Gud. Laurids har jo selv sagd at han frygtede ikke døden men sagde altid at vis han skulde gaa bort var det værst for sin kjære Moder. Det er dog et trøstends Ord at man kan sige at man er ikke bange for at gaae i døden, ja det tør han jo heller ikke være thi han har jo ogsaa vist at i Himmlen gieves der et gjensyn igjen. Vorledes gaar det ellers med deres Søn i Rusland, han er vel sund og rask, hils ham naar de skriever. Deres datter har de vel hjemme ? Vil nud slutte for denne gang med de venligste hilsner
Eder Søns Ven
Andreas Bundesen |