| Levnedsskildring |
Hans Nissen har gaaet i Skole i Oksenvad, tjente et halv Aar som Dreng hos Peter Geil paa Oksenvad Mark. I Aaret 1893 blev han Konfirmeret. Efter Konfirmationen kom han ud at tjene, Først hos Gaardeier Karl Knudsen Oksenvad hvor han tjente 1½ Aar, saa kom han til Gaardeier Jes Sørensen i Selskjer i ½ Aar. I tre Somrer tjente han hos Gaardeier Nielson i Moibøl, og om Vinteren var han hjemme at hjelpe hans Bestefader at smede, hans Bestefader var Smed i Oksenvad. Fra dem alle fik han et godt Skudsmaal. I Efteraaret 1899 blev han inkalt til Soldat, kom til Lignitz i Slesien, hvor han var i to lange Aar. Efter Soldatertiden tjente han 1 Aar hos Gaardeier Nielson i Moibøl, og 1 Aar hos Gaardeier Hans Kræmer i Moibøl. Derpaa reiste han til Amerika, hvor han var i 2½ Aar. Da han kom hjem fra Amerika, blev han gift, og fik et Landsted i Pagt i Jelsskov. Et par Aar senere kjøbte han et Landsted her paa Ørsted Mark, hvor han kjøbte en tysker ud, det talte han ofte om, og var meget stolt af. Eiendommen var meget tilbage, Bygningen var forfalden, og Marken var forsømt. Men Hans Nissen var en strebsom Mand, som man kunde see der vilde Noget. Han fik Landet godt bearbeidet, og Bygningen gjort godt istand, ja byggede selv en lille Lade. Men han fik ikke megen Fornøielse af det, saa kom den rædselsfulde Krig, han kom i Tøiet med det samme. De første tre Maaneder var han her paa Egnen, og var hjemme paa Udlov et par Gange, men saa kom han til Rusland og i Skyttegravene. I hver Uge skrev han hjem til hans Kone og smaa Pige, og hans gamle Moder, hans Tanker var altid, at Krigen snart fik en ende, at han kunde komme Hjem igjen, til sine Kjere, og at Gud vilde bevare vort gamle Nord Slesvig. Han faldt i Rusland d. 30 December 1914, og blev begravet af Russerne. Jeg har en Svoger, som var sammen med ham i Rusland, Han skrev til mig, at min Nabo Hans Nissen var falden og at han i ham havde midstet en trofast og god Kammerat. Hans Nissen var en tro og flittig Mand, en god Forsørger for sin Familie, han var en gjestfri Nabo, der altid var den Gemytligge. Det var en Mand som vi sent vil glemme. Han var i alle vore Danske Foreninger, og naar det gjalt til Valg, var Hans Nissen altid der, han var altid glad og godt tilfreds i sit lille Hjem. Han sagde altid, at vi boede paa den kønneste Plet her i Sønderjylland.
Min Svoger skrev et lille Dikt, dengang Hans Nissen og Flere her fra Egnen var falden, som jeg her vil skrive:
I Kugleregnen.
Den 30 December var en Del Nordslesvigere, som kæmper paa Østfronten, stærkt udsatte for den russiske Ild. De, som blev afløste, fortalte at de ingen Russere havde set i tre Uger. Da den Deling, bland hvilke Nordslesvigerne befandt sig, Dagen før Nytaarsaften kom frem i forreste Linie, fik de Ordre til at undersøge en Skov, og det viste sig da, at det her myldrede med Russere. Blandt de Faldne var flere her fra Egnen. En af Deltagerne har i følgende Linjer givet en Skildring af den haarde Kamp den næstsidste Dag i det gamle Aar:
Vi sidder og tale om Alvor og Skæmt
og aner slet ikke den Fare,
Gud Herren i Himlen for os har bestemt
for at prøve sin lille Skare.
Tredive Dage December har talt,
da Budskabet kom fra det høje
til dem, som saa hurtigt hjem blev kaldt
fra Slaget med Døden for Øje.
Klokken var to, da Befalingen kom,
vi skulde nu frem i Striden.
Hver en drog afsted freidig og from
i Tro til vor Frelser ved Siden.
Saa laa vi derude i Kuglernes Regn
og bad til Gud for os alle:
Beskyt vor kære hjemlige Egn,
lad Fred over Jorden falde.
Da Mørket omsider til Hjelp os kom,
vi sneg os tilbage saa langsomt.
Dog mangen en Ven var segnet om
os syntes det alle saa trangt og tomt.
Og Savnet føles stadig haardt,
vi kan det ikke fordølge
Et Par Navne af dem, som brat kaldtes bort,
vi her nu lader følge:
En trofast Ven i Hans Nissen vi fandt,
og ikke mindre i Kliver.
De Dødes Skare var og Rieve iblandt,
hans Minde lever og bliver.
Gefreiter Ahrendt var og blandt dem,
som segned i Kugleregnen,
han savnes haardt i sit lille Hjem,
han savnes paa hele Egnen.
Som nabo Christian Hoffbeck af mig
er kendt som en Mand af Ære.
Et Gjensynshaab om Himmerig
i Hjemmet til Stede vil være.
I Mødre sad saa mangen Dag
med bankende Hjerte og vented.
mens Herren dem i det haarde Slag
fra Eder heden hented.
Aa, kommer ei Far, saa klynker de smaa
i Hjemmet hos Mor, som sørger.
Vi andre som nu i Bønnen staa,
om Freden og Frelsen vi spørger !
Jørgen Jessen Vedsted.
------------------------------------------
Jakob Hansen
i Ørsted pr. Sommersted.
|