| Levnedsskildring |
Vor kære yngste Søn Axel Marius Johansen Nissen fødtes d. 20 Marts 1893. Han var lille Barn da de fleste Sødskende var Voksne, og var et sjældent lydig Barn, blev som den Lille forkælet af os Alle, og gengældte alles Kærlighed, som holdt sig til Hans tidlige Død. - Tidlig kom han ud til Fremmede, hvor han hvar meget afholdt, og fik et udmærket Skudsmaal. Han var, som sine andre Sødskende altid i nær Forbindelse med Hjemmet, aldrig gladere end naar han kom hjem, sammen med sine andre Søskende. Saa kom Krigen, og da Han var udtaget til Soldat i Foraaret, blev Han indkaldt d. 11 Oktober 1914 og kom til Slesvig, hvor Han i tre Maaneder blev uddannet som Musketier. Den 15 Januar 1915 kom Han sammen med mange andre Unge, deriblandt 2 Nordslesvigere, til Vestfronten Hvor De har været med i mange haarde Kampe, men De Tre delte alt sammen baade godt og ondt. Den 22 August blev Han haardt saaret i Ryggen og i begge Ben, kom til Cøln paa et Lazareth hvor Han laa i 4 Maaneder, blev saa flyttet til Lybek, hvor Han efter et smertefuldt Sygeleje døde den 21de Juli. Som Lig kom Han hjem og hviler nu paa Kirkegaarden i Bevtoft. Fred være med Hans Støv. Han gav os kuns lyse Minder
Adolph Nissen.
(Søsteren og Sygeplejersken fortalte os med Taarer i Øjnene, at Han var meget taalmodig, aldrig klagede Han, og ved enhver Forbinding som førte store Smerter med sig, takkede Han altid) |