| Levnedsskildring |
Niels Peter Nielsen var en brav ung Mand født og opdraget i et roligt og stille Hjem af gode danske Forældre. Han var en god og trofast Søn og sine Forældres store Trøst og Glæde. Da han var eneste Barn kan man godt forstaa hvilken knugende Sorg det har været for hans gamle Forældre da de modtog det tunge Budskab om hans bratte Død paa Valpladsen dernede i Frankrig. Ja ogsaa han faldt for en fremmed Sag.
Peter Nielsen var en rolig og stille ung Mand, han fortalte ikke meget om hvad der rørte sig i det indre, men gemte sine Tanker og Anskuelser for sig selv. Dog naar han kom sammen med Kamerater kunde han nok være med til baade Alvor og gammen og være munter og glad. Derfor var han ogsaa en god Kammerat og afholdt af alle han kom i Berøring med. Ogsaa nu under Krigen var han velset baade af Kammerater og Foresatte og at han har opfyldt sin tunge Pligt derude ved Fronten kan man se af den Forfremmelse og Hæder der blev ham til Del. Ja tung har Pligten været at holde ud derude ved Fronten i 4 lange Aar, og naar man kendte Peters gode Sind da kan man først ret forstaa vor svært det maa have været for ham at være med til at se al den Nød og Elendighed og al den Ulykke og Fordærvelse der blev spredt rundt paa Valpladserne. Og doppelt tungt har det været for ham ligesom for alle Danske Sønderjyder at gøre sin Pligt derude da det var en fremmed Sag han kæmpede for og sammen med et Folk han hadede, men han har sikkert ment at tjene sit hjemland bedst ved at holde ud og Haabet at Gud nok skulde holde sin Haand over ham og siden vende det til det gode. Ja vor vilde han ikke have glædet sig ved at se den Vending der nu er sket og ved sammen med sine gamle Forældre at være med til de store Oplevelser der nu kommer og den lyse og lykkelige Fremtid vi gaar ind til. Men det har jo ikke skullet være saadan og vorfor kan vi ikke forstaa, thi Herrens Veje er uransalige, men vi ved at al Ting tjene dem til gode som elske Gud.
Jacob Hansen
Østerlinned
|