| Breve |
[ fortsat fra forrige side ]
inud skall vare. Ja min gode Kamerad Laurids er ogsaa ofte i mine Tanker, ja i Tankerne staar han ofte for mig, ja det er som en Drøm naar jeg tænker paa denne Tid tilbage da vie var sammen derude paa Slagmarken, ja her paa Jorden skall vie ikke see ham mehre, men et kan vie glæde os til kjære Fru Nielsen nemlig at der gives et gjensyn i Himmelen hos Gud, ja der har vie rettighed at glæde os til, ja for os at saar skulde man ikke sige, at Gud vil ogsaa dermed være best, naar han tager en af vore kjære ud af vor midte, og dog maa det saa være [kanikkelæses], thi Gud vil jo kun vort beste, vie menneske ehre jo for kortsynet. Vorledes gaar det Eder ellers kjære Fru Nielsen med sundheden og med det dagligebrød, thie alt er jo forfærdeligt dyr og man kan jo nesten ikke kjøbe for Penge, i de store Byer er det slemt, men forhaabendtlig er det bedre hos Eder i det kjære Nord Schleswig. Mig gaard det jo ellers helt godt her. Tjenesten indtilnud har været god, og med sundheden gaard det jo ogsaa temmelig godt. For et paar dage siden havde vie undersøgelse igjen. Jeg tror nok, at jeg inud er [kanikkelæses] Garnison dienstfähig, tror heller aldrig
[ fortsættes på næste side ] |