Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold N -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Vor kjære afdøde Jacob er opvoxet i vort lille hyggelige Hjem. Da han er vor førstefødte, blev vor hjemlige Lykke forøget ved hans Fødsel især, da han rask opvoxede som en stor stærk Dreng. Sammen med hans tre Søstre og en lille Bror, henrandt hans Barndomsdage lykkelige og uden nogen særlig Oplevelse. Fra Skolen har han de bedste Skudsmaal; baade for opførsel og Kundskaber. Ved Konfirmationen i Høirup Kirke den 9 April 1911 fik han Sproget Joh. 6.67. Jesus sagde da til de tolv: Mon ogsaa I vilde gaa bort; Simon Peter svarede: Herre til hvem skulle vi gaa hen ? Du har det evige Livs Ord og vi har troet og erkjendt at Du er Guds Hellige ! Den første Sorg ramte ham, da hans gamle Barndomshjem den 5 Oktober 1912 gik op i Luer. Han var paa den Tid i sin første Tjeneste, hos Bedsteforældrene i Fiskholm. I tre Aar havde han Tjeneste paa et Sted, paa en Gaard i vort Nabolag hvor han nød en hjemlig Omgængsel og fik et godt Skudsmaal. Den sidste Plads som han ogsaa havde her i Byen, fik han ikke helt udtjent, inden han fik Indkaldelsen til Krigstjeneste. I hans Ungdomsaar, da han fordetmeste opholdt sig her i Byen styrede hans Gang altid mod Hjemmet. Han holdt [ fortsættes på sidste side ] ---------------------------------------- [ fortsat fra sidste side ] Sidste Gang han var hjemme faldt os alle Afskeden meget tung, som om en Anelse sagde os vi skulde aldrig hernede have den Glæde at samles med ham. Den 2 Mai 1918 laa han og hans bedste Kammerad en ung Westfaler i et Granathul og ramtes begge af en Fuldtræffer. Kammeraterne begravede dem begge i samme Grav. Vor eneste Trøst og Haab over Tabet af vor kære elskede Dreng, er en Gjenforening med ham deroppe hvor ingen kan adskille os. Hans Minde vil altid være os uforglemmelig. Hans Moder Kjestine Nørby Arnum den 20 Marts 1919
Bilag/breve