| Levnedsskildring |
Naar jeg nu skal til at skrive et Mindeord om min kjære Broder kan jeg sige om ham at han var trofast. Trofast i al sin Færd mod os herhjemme. Han var mine Forældres eneste Søn, altsaa skulde have været deres Alderdoms Trøst. Men saa kom den haarde Krig, og han fulgte Pligtens tunge Vej. Han var næsten færdig med Soldatertjenesten. Et Aar laa han i Haderslev og et i Eutin. Og saa glædede han sig til at komme hjem igjen til sit Hjem og sine mange Venner. Hvor elskede han vore deilige Sange og sang self med af sit fulde Bryst. Han var altid med naar der var et godt Ord at høre. Ved Krigens Udbrud kom han afsted til Frankrig som kusk ved et Feltkøkken. Heste og Vogn fik han med sig fra Eutin. Han kom først til Belgien og var med at kæmpe ved Löven. Saa gik det videre til Frankrig. Her varede det ikke længe før han kom i Ilden. Hvor længtes vi herhjemme dog efter at høre fra ham. Han skrev ogsaa ofte. Og altid var han ved freidigt Mod. Han stolede saa sikker paa at Vorherre nok vilde føre ham frelst igjennem, og vi herhjemme maatte ikke gaa og sørge. I 3½ Aar var han med i Krigen uden at have været saaret eller syg. Han var hjemme paa Orlov fire gange og drog afsted igjen med freidigt Mod haabende paa at Krigen dog snart var til Ende. Han kørte hele Tiden med Feltkøkkenet og syntes altid han havde det bedre end Kameraterne i Skyttegravene. Men den 21 Februar 1918, da han om Natten var ude ved Feltkøkkenet ved Fronten var Skydningen særlig slem. En Fuldtræffer slog ned - og han var død med det samme med samt sine Heste. Fra en af hans Kamerater kom først den smertelige Meddelelse, siden fra Kompagniet og fra flere af Kameraterne, som dybt beklagede Tabet af ham, deres trofaste Ven. For mine Forældre og mig hans Søster er det et tungt og smerteligt Tab. Han ligger begravet paa Kirkegaarden i Halluin (Flandern). Min Broder har ført en lille Dagbog som jeg vil gjengive et par Uddrag af. Særlig nogle smaa Vers som han holt meget af har han nedskreven.
Den 18.12.1915.).
I
Nu Mørketiden komme, med Kulde, Regn og Slud
Men hisset Jordens Konge sender Englene ud.
II
Snart tændes Stjærnen i Bethlehem, men ogsaa i Barnets Øje.
Det Tindrer om Kap med Lysenes Skin, saa Mennesket maa sig fornøje.
Den 26.12.1915.).
Held den som kan være hjemme til Jul, og ei hører Kanonernes Bragen
Han kan være Glad som Guds vingede Fugl, men maa takke Gud det er Sagen.
Den 27.12.1915.).
Fjærnt fra Hjemmet ingen Jul, ingen Fæst og ingen Varme.
Ingen gjestfri Aabne Arme, ingen Jul for fremmed Fugl.
Den 28.12.1915.).
En Julefest, hvor Krigsfaklen luer i Øst og Vest.
Vi mente til Jul vel Fred vi faa - men vi maa nok vente endnu et Aar -
Den 31.12.1915.).
Et Aar er rundet hen paa Skrekkens Vinger, Gud raader for om næste Fred os bringer.
Den 2.1.1916.).
Aldrig tab Dit Mod, haab kun ufortrøden, Hjelpen nærmest er naar størst synes Nøden
Derfor - Hovdet op, Ingen bør forsage - efter mørke Nat, kommer lyse Dage.
Den 15.1.1916.).
Et Maal du stadig for Øje maa have, og har Du det naat, et nyt maa du tage !
Den 25.7.1916.). (En Skildring fra Sommeslaget - som han ogsaa deltog i 1917)
Nu er vi kommen i Stilling lige i Midtpunktet af den store engelske Offensiv. 18. Div. er allerede i Stilling og vi kan komme det hvert Øjeblik. Her kommer Saarede forbi i 100. og - hvormange ligger der ikke derude ?
Den 31.7.1916.). Vi har ligget i Reserve i 4 Dage og skal i Aften i Stilling. Her er Døde og Saarede i Hundrede, ja i Tusindvis. Hvordan vil det gaa naar vi skal ud med Feltkøkkenet ? -
Den 4.8.1916).
Haarde Dage har det været, vi har havt frygtelige Tab. Vi kom i Stilling om Morgenen. ved Middagstid lagde Englænderne Trommeild i Gravene, saa alle siger de aldrig har hørt lignende. Understanden blev skudt sammen. Mange er kvæstede og flere kvalte.
Den 7.8.1916.) Nu ligger vort Battallion i Reserve. Det var haarde Tab, kun 20 Mand kom uskadt tilbage af 180. Hvor har vore stakkels Folk lidt. De som kom tilbage var ogsaa helt forvirrede. -
Valenkur. (Somme) den 7. Aug. 1916
Fader Vor.
I
Fader vor vi barnligt sige
Helligt vorde dit Navn
Til os komme lad Dit Rige
Skee Din Villie os til Gavn.
II
Dagligt Brød Du os beskjære
Naadig os vor Skyld forlad
Som fra os lad fjærnet vore
Uforsonlighed og Had.
III
Lad ej Fristelse os lede
Fra det Onde os befrie
Lad os vaage, lad os bede
Staa os i vor Svaghed bi.
IV
Hersker over Stjærnehæren
Nu og i al Evighed
Dit er Riget, Magten, Æren
Amen, giv os alle Fred.
Dybt og smertelig savnet og aldrig glemt af hans Forældre, og Søster Anne K. Nielsen.
|