| Breve |
[ fortsat fra forrige side ]
sager det er vor daglige Bøn, o hvor smærter det ikke et Moderhjærte at tænke paa de kjære Børn i Krigen men den gode Gud give os Kraft og Styrke til at bære hvad han paalægge os, det har De vist ogsaa erfaret og han kan jo ogsaa bevare de kjære og sende Dem raske hjem til os igjen naar det er hans naadige Villie, de er jo reist af i Guds Navn skriver de og beed for os thi det er os en stor Trøst. For Dem kjære Fru Nielsen maae det jo være doppelt svær da min Søn skriver De er Enke og har en Søn i Rusland ogsaa, men jeg haaber jo da De har mere Børn med hvem De kan dele Deres Sorg og saa den bedste Ven i Nøden Jesus Christus han er den bedste Trøster og Hjælper i alle Ting. Hvordan har De det ellers som Enke ? jeg mener om De maaske ikke har saa rigelig at sende af til Deres Sønner, thi hvis saa er, da er der nogle her som gjerne sender til Soldater der har det nødig baade Fødevarer og Tøi. Nu haaber jeg snart at høre fra Dem igjen og hvordan det gaar den anden Søn. Min mand er Brevbærer og vi har 12 levende Børn og et død, den ældste er Andreas, den næste en Pige hvis
[ fortsættes på næste side ] |