Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold M -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Barndom Ungdom. Jens Møller er født den 5. April 1894 i Lysabild, som yngste Barn i en større Søskendeflok. Han kom i Skole da han var 7 Aar gammel, og konfirmeredes Palmesøndag 1908 i Lysabild Kirke. Han var som Dreng noget svagelig af Helbred, hvorfor han kun noget uregelmæsig besøgte Skolen og Dette satte ham noget tilbage i Udvikling. Efter sin Konfirmation tjænte han paa forskjællige Steder i Sognet og sidst hos Gaardejer Chresten Duus i Viby, hvorfra han indkaldtes til Soldat i Oktober 1914. Han uddannedes i Flensborg, kom til Desember til Lejren i Locksted, at skyde, og derfra blev han sendt til Fronten i Frankrig, i Slutningen af Desember. Efter at han havde været saaret, dog kun let, kom han efter Andragende af sin Broder, Christian, til Regiment N. 85 hvor Broderen var Underofficer. J. M. fik det nu efter Forholdene nogenlunde godt, han stod umiddelbart under sin Broders Komande, og Denne søgte saavit muligt, at lette Tjenesten for sin yngre Broder. Saa var det ved "Somme" da det der gik saa haart til, at Brødrene i Slagets Tummel var bleven skildt fra hinanden, at de begge blev saaret, dog kun let igjen denne Gang. I Sommeren 1917 kom hans Regiment til Flandern hvor De fortæller han døiede saa meget, baade med Englænderne og med Vand. Han faldt der i Flandern den 28. Oktober 1917, ramt af en Kugle gjennem Hovedet og døde en Times Tid efter, dog uden at være kommen til Bevisthed. Jens Møller var en tro og paalidelig Karl, og gaardejer Chr. Duus i Viby hvor han tjænte sidst, giver ham i den Anledning et godt Skudsmaal. - Han var flere Gange hjæmme i Orlov sidste Gang i Høsten 1917; og da han igjen skulle rejse, - sagde hans Moder, - kunde hun nok nok mærke, at det faldt ham temlig svært at tage Afsked. Han skrev senere til Moderen, at hvis han skulde blive derude saa skulde hun ikke sørge alt for meget over ham, thi da var det Guds Villie, og maatte hun huske paa, at han jo dog kun var alene, og havde hverken Hustru eller Børn. Lysabild i Desember 1917 Peter A. Andersen
Bilag/breve