| Levnedsskildring |
Christian Christensen Møller er født d. 18 Februar 1894 i Vesterkobbel.
Fra sit 6te Aar besøgte han Skolen i Sønderby og blev konfirmeret Påske 1908.
Efter Konfirmationen kom han i Tjeneste på Gården Hjortholm, hvor han opholdt sig i 3 Aar. Derefter tog han Tjeneste på en større veldreven Gård tilhørende Clausen, Kjær ved Sønderborg, og disse nye Omgivelser satte rigtig Fart i han Udvikling. Her fik Chr. Øinene op for hvad der var sund og godt, fik Lyst til at være med hvor Ungdommen samledes.
Vinteren 1913-14 tog han Ophold på Ryslinge Høiskole, hvor han udviklede meget godt, gjorte gode Fremskridt, samlede sig et Fang [??] af kræfter som han senere vilde have godt Brug for.
Fra Høiskolen tog han i Tjeneste hos Gdr. N. Ludvigsen Stenderup (Lunde) et godt Hjem for Ungdommen, her tog han ivrig Deel i Ungdoms Arbeidet, var en iblandt dem der aldrig savnedes, hvor der var noget sund og godt at hører.
Men med Krigen følger der store Skuffelser, d. 1 Novbr 1914 blev han indkaldt til Inft. Regmt N. 86 i Flensborg, hvor han blev uddannet. Hans Uddannelse gik hurtig kun 8 Uger i Garnisonen, d. 21. Decbr. 14 blev han sendt til Fronten.
Her deeltog han i mange hårde Kampe men trods Nød og Savn, Sult og Overanstrengelse, klagede Christian aldrig gjennem sine Breve, han nænnede det ikke over for sine Kære derhjemme. Vinteren gik som den kunde, flere gange var han bleven flyttet fra Stilling til Stilling, overalt rasede Kampen, og kun Nød og Elendighed fik han at see.
D. 6 Juni 1915 ved en større Fægtning ved Muleng savnedes han. Hans Forældre har gjort alt muligt, har forsøgt gjennem Røde Kors i København, men ingen efterretning fået. Fra Kammeraterne han har været sammen med, er der heller ingen bestemt Oplysning kunde gives, så der er kun lidt Håb om, efter så lang en Tids Udvished at han er i Live.
Hans Fader er senere også bleven indkaldt men er atter bleven sendt hjem, og opholder sig nu på Torpedo St. i Høruphav, tillige med en yngre Søn.
Med Chr. Møller er een af vore bedste unge Mænd fra Kajnæs gået bort som offer for Krigen.
Skreven af Hans Thomsen
Damkobbel Kajnæs
D. 30.10.17 |