| Levnedsskildring |
Christian Møller er født paa en smukt beliggende Gaard i Nærheden af den lille Landsby Quars d. 27. April i Aaret 1895. Hans forældre, der kun havde pagtet Ejendommen forblev dog kun 2 Aar her efter hans Fødsel. De købte saa en dejlig lille Gaard tæt ved Øster-Linned, her forlevede Christian jo sammen med sine Søskende en glad og lykkelig Barndom. Hans Fader, som var en meget flittig Landmand bragte Gaarden godt i Gang og det saa lovede ud for dem, men Glæden varede kun saa kort. 4 Aar efter deres Ankomst her begyndte der at trække en mørk Sky op paa Horizonten. Hans fader blev angreben af en ondartet Sygdom (Lungebetændelse) som desværre havde Døden til Følge. En meget varm Sommerdag lagtes han til Hvile af et meget stort Følge, da han var en elsket og agtet Mand af hans Omgivelse (han var født i Angeln) Den lille Christian var dengang kun 6 Aar og hans yngste Søster blev født kort Tid efter Faderens Død. Børnene var det jo dengang næppe klart, hvad de havde mistet, at de havde mistet en meget kærlig og omsorgsfuld Fader, lagde jo mest deres Moder ned i en dyb Sorg, men Pligten bød hende jo nu at rive sig sammen, nu stod hun ene med sine Smaa, og Høstens Arbejde stod for Døren. Men det gik jo ikke let at begynde med. Den lille Christian maatte tidlig tage fat paa Arbejdet sammen med sin to Aar yngre Broder, saa Tabet af han Fader lagde en Skygge over hans sidste Barndomstid. Hans Moder behold Gaarden 9 Aar efter Faderens Død, saa svigtede hendes Helbred hende og Driften gjordte det ogsaa vanskelig for hende. Hun besluttede sig til at sælge Gaarden og flyttede saa samme med sine 2 smaa Piger til Bevtoft hvor hun kjøbte et Hus. Christian var dengang lige Konfirmeret. Han blev Sommeren over i Tjeneste hos den nye Ejer af sit Barndomshjem. Nu begyndte han ogsaa at føle Livets Kamp og den Haardhed, som Verden byder vor Ungdom. Men han var en flink og lærevillig Dreng saa det blev ham ikke saa vanskelig. Den Kommende Vinter kom han i Tjeneste hos Gaardejer Joh. Nissen i Strandelhjørn. Her gjorde hans Ophold ham ogsaa meget afholdt, hans blide Væsen og det altid venlige Sind bragte ham Yndest hos sine Medtjenere. Her forblev han et Aar, og Vinteren ophold hos sin Moder, hvorfra han besøgte Landbugsskolen i Haderslev. Den næste Tjeneste blev hos Gaardejer Anker Nissen i Bevtoft. Herfra kom han i Tjeneste hos Paul Simonsen i Ustrup som Forkarl. - Men saa kom Krigen, det tunge Slag, der fyldte alles Hjerter og Tanker med bange Anelser og Vemod. Med et var alt den lyse og glade som viftet bort fra vor lille Landsdel, alle unge Mennesker maatte jo følge Pligtens Kald. Men alle haabede jo at det varede kun kort Tid. Den 2. Aug 1914 kom det forfærdelige Budskab, men de mente alle at være hjemme til Jul. Dog det kom ganske Anderledes. Vinteren gik og foraaret med, den lyse skønne Tid Gjorde det ikke lettere for dem. Skyerne trak sig tættere og tættere sammen om vort tapre Folk, saa der nu ingen Ende mere var at se, og nu kom Turen ogsaa til vor kære Christian. Aargangen 95 maatte ogsaa give Møde. Christian tog Afsked fra Hjemmet og sine Kære, og fulgte Pligten. Han meldte sig den 28 Dezember 1915 midt i Julens Højtid, i Haderslev og blev straks sendt til Altona-Bahrenfeld, hvor han blev uddannet som Feltartillerist. Men Uddannelsen gik jo alt for hurtig og snart var han færdig, og nu gik det ud mod den mørke Vesten. Det blev ham endnu engang forundt at samles med sine Kære i Hjemmet paa en kort Orlov paa 3 Dage, og nu begyndte jo først Krigen at gjøre sin Virkning paa det unge folk. I mange haarde Slag var han med. Posten hjemmefra var den eneste Afveksling de havde i det ensomme Liv i Skyttegravene. Megen Kulde, Hunger og Haardhed har han maattet døje. I foraaret 1917 efter de haarde Kampe ved Reims fik han Lungebetændelse og blev bragt til Tyskland. Da han igjen havde samlet sig lidt Kræfter igjen, fik han Lov at være 14 Dage i Hjemmets hyggelige Kreds. Men nu var det gode jo forbi, og atter gik det til Fronten. Et Aar derefter blev han saaret af en Kugle gennem Laaret, som dog ikke gjorde ham senere Mensel [??]. Denne Gang forblev han dog længere Tid i Garnisonen. Atter blev det ham forundt at snøre sine Sager og drage hjemad. Altid glad og frejdig var hans Optræden saavel i Hjemmet som ude. Men ingen af os anede at det var sidste Gang han dvælde iblandt os. Kort Tid efter han Orlov blev der en Transport anfordret, og han var ogsaa paa Listen og skulde med, men den ondartede spanske Syge forhindrede det, og han glædede sig ved at blive tilbage, mens hans Kamerater atter maatte ud til Fronten. Dette var i August. Men Christians Sygdom trak sig ud, og herhjemme begyndte hans Kære at ængste sig. Hans Breve blev kortere eftersom Kræfterne svandt. Den 8. November meldte nogle ganske faa Ord paa et Telegram til hans Moder, at hendes Søn var afgaaet ved Døden Dagen i forvejen. Haard og kort som Dødsbudskabet (var) kom, fik det Moderhjertet nær til at briste, og hans Søskende ramte dette Slag ogsaa haardt. Hans Lig overførtes til Hjemmet. Under stor Deltagelse blev han lagt til Hvile paa Hjemmets Kirkegaard. Men vi som kjendte ham vil bevare ham et godt og varigt Minde i vore Hjerter.
Skreven af hans Cousine
Anne Nissen
Bevtoft, i Mai 1919 |