| Levnedsskildring |
Naaer jeg nu som Nabo er opfordret til at Skrive om Jørgen Mortensen i Mindebladet.
Han var en af de unge Mænd om end hans Virke foregik i Stilhed. Som saa nødig kan undværes i sin Fødestavn det Sønderjyske Land, men det blev anderledes. Han maatte som saa mange andre, ofre sit Liv paa Ruslands Sletter, og for en for ham og os alle Modbydelig Sag.
Mod et Paatvungen Fremmed Folk, og mod et Folk som vi ingen Fjendskab havde til. Men som bosiddende Sønderjyder maatte følge Pligtens bud. Sin Fædrene Gaard som han overtog efter sine gamle, Forældre, Fortsatte han Arbeidet og Driften stødt og Rolig i sin Faders Spor. Han var en god Søn for sine gamle Forældre, og en kjærlig Fader for hustruen og eneste lille Søn. Det var et tungt Slag for de mange der havde ham Kjær, Da Budskabet om hans Død kom, men mest dog for hans gamle Forældre kone og Søn, Der i ham saa deres Støtte.
Jørgen Mortensens Minde vil leve længe blandt Slægt og Venner.
Lilholdt d 22 November 1917
Niels Clausen |