| Levnedsskildring |
Den Afdøde, der har tjent hos mig 3½ Aar indtil før sin Indkaldelse, var et opvakt ungt Menneske med Lyst og Kjærlighed til sin Gjerning (Landbruget). Særlig holdt han meget af Dyr. Oprigtig og flink i enhver Henseende. Saavidt jeg skjønne, havde han gode Fremtidsmuligheder. Han holdt særdeles meget af sit Hjem og sin Moder og sine Søskende (Hans Fader døde da han var lille, men han fik en god Stiffader). Hans moder nærede lyse og berettigede Forhaabninger til Sønnen, der kun gjorde sit Hjem og sin Moder Glæde.
Gammeleng ved Rødding, den 30 april 1918
Anders Lund
----------
Som ovenstående må jeg også anbefale Karl Mortensen på det bedste, men det var kun så kort en Tid, vi fik Lov at beholde ham, han fik kun Sæden lagt og fik det høstet, vi holdt meget af ham, da han altid var så livsglad og pligttro i alt hvad han foretog sig. Men så da Indkaldelsesordren kom faldt det hele sammen for ham, og han syntes det betød for ham så meget, at han ikke mere vendte tilbage til sin kære Mor, det var så uendelig svært da han hængte ved sin Mor med en barnlig Kærlighed, og hun måtte give Afkald på det Bedste, han som hun havde sat så skønne og lyse Forhåbninger til. Men han gik også der Pligtens Vei, med Salmen "Min Gud befaler jeg min Vei!" - som det sidste her i mit Hjem.
Hans Minde vil altid blive bevaret iblandt os.
Enke Karen Larsen
Stenderup
ved Rødding
----------
Ved Faderens død blev jeg indsat som Fomynder for Børnene, da Forældrene i Mellemtiden var flyttet til Tornum. Formynderi kan jo som bekjendt have sine Ubehageligheder, men jeg maa sige, at i dette Tilfælde har det været mig en Glæde. Carl var som Dreng, en ualmindelig flink og god Dreng saavidt som jeg havde med ham at gjøre, og da han kom ud at tjene, artede han sig saa vel, at Husbond, og Madmoder, saavel som Medtjenere altid var glade for ham, og altid kun havde rosende Udtalelser om ham, hvad ovenstaaende ogsaa viser, sin Interesse for Gjerningen kan havde paataget sig viste han tidlig og seent, saa det staar for mig saaadan, at det er den slags Unge, vi her i Nordslesvig saa daarlig kan undvære, og Minder om Ham og saadanne Unge vil altid blive bevaret blandt os.
Peter Bruun
Tornum ved Rødding |