Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

M -

Rapporter fejl

(Alle billeder i serien):

Korrekturlæst

Den faldne
Efternavn	Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e)	Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato	Kunne ikke udfyldes
Fødested	Kunne ikke udfyldes

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring
Levnedsskildring	[ fortsat ] "Hvor det kan bedrøve naar Menneskene slet intet vil have med Jesus at gøre". I Mai 1917 kom han efter flere forgæves Forsøg og efter at hans Foresatte for tredje Gang havde gjort sit Bedste for ham paa Orlov - han var jo dansk Slesviger - Efter et lykkeligt Samvær forlod han for sidste gang det Bedste han havde, som han skrev d 24 Juli 1916. "Hvorlænge mon det skulde vare før denne forfærdelige Krieg er tilende og vi igen kan være sammen ? O, hvor Hjertet svulmer og bliver fyldt naar man tænker paa, hvad man har derhjemme i Nordslesvig, det er dog det største og bedste der er til, den kære Hjemegn. Om vi skulde samles der nogensinde, men at vi da maa samles deroppe i vort rigtige Hjem, du tror, vor kære Hans er, der skal vi aldrig skilles, ingen Krieg eller Sorg forstyrre Hjemmets Fred. Vær ikke bekymret for mig i Kære jeg er i Guds Haand, hvad kan da ramme mig". Den 26 Sept. 1917 stod han om Eftermiddagen paa Post, en Kamerat, som gik forbi talte han muntert med, strax efter kom en Kugle, som ramte ham i Panden, han døde strax uden et Ord. Uden Varsel og Lidelse gik han, den kære Marius, til den Frelser han altid havde elsket. - Ogsaa Marius maatte lig Broderen offre sit unge Liv for en ham fremmed og afskyelig Sag. Mindeord af hans Fader Paul Mikkelsen.

Levnedsskildring

[ fortsat ] "Hvor det kan bedrøve naar Menneskene slet intet vil have med Jesus at gøre". I Mai 1917 kom han efter flere forgæves Forsøg og efter at hans Foresatte for tredje Gang havde gjort sit Bedste for ham paa Orlov - han var jo dansk Slesviger - Efter et lykkeligt Samvær forlod han for sidste gang det Bedste han havde, som han skrev d 24 Juli 1916. "Hvorlænge mon det skulde vare før denne forfærdelige Krieg er tilende og vi igen kan være sammen ? O, hvor Hjertet svulmer og bliver fyldt naar man tænker paa, hvad man har derhjemme i Nordslesvig, det er dog det største og bedste der er til, den kære Hjemegn. Om vi skulde samles der nogensinde, men at vi da maa samles deroppe i vort rigtige Hjem, du tror, vor kære Hans er, der skal vi aldrig skilles, ingen Krieg eller Sorg forstyrre Hjemmets Fred. Vær ikke bekymret for mig i Kære jeg er i Guds Haand, hvad kan da ramme mig". Den 26 Sept. 1917 stod han om Eftermiddagen paa Post, en Kamerat, som gik forbi talte han muntert med, strax efter kom en Kugle, som ramte ham i Panden, han døde strax uden et Ord. Uden Varsel og Lidelse gik han, den kære Marius, til den Frelser han altid havde elsket. - Ogsaa Marius maatte lig Broderen offre sit unge Liv for en ham fremmed og afskyelig Sag. Mindeord af hans Fader Paul Mikkelsen.

Bilag/breve
Breve	[ fortsat ] Budskab kom at ogsaa han nu var falden. Af hans Breve til mig og min kære Hustru fremgaar en sjælden Gudhengivenhed og inderlig Samliv med sin Frelser og det er da ogsaa vor sikre Haab, ja Vished, at han nu er hjemme hos Herren. Er Minderne om Marius kun lyse, saa fyldes dog Sindet med Bedrøvelse hver en Gang vi dvæle ved, at han maatte lade sit unge Liv for en ham saa fremmed Sag. Sidste Gang vi var sammen med vor kære Ven Marius var her i vort kære Hjem, da vi begge var hjemme paa Orlov paa samme Tid. Marius fra Østen og jeg fra Vesten, det var Pinselørdag 1917, vi sad længe, sammen med hans Fader, drak Kaffe og talte sammen ude i Lysthuset i vor Have og anede ikke at det var sidste Gang vi fik Lov at være sammen her paa Jord. Vi mindes endnu saa klart hans freidige milde Blik og den Frimodighed hvormed han saa Fremtiden i Møde, hans hele Tillid var til Gud. Herren styrke hans kære. Velsignet være hans Minde. Kostbar i Herrens Øine er hans Helliges Død. Ebine og Jens Bruun

Bilag/breve

Breve

[ fortsat ] Budskab kom at ogsaa han nu var falden. Af hans Breve til mig og min kære Hustru fremgaar en sjælden Gudhengivenhed og inderlig Samliv med sin Frelser og det er da ogsaa vor sikre Haab, ja Vished, at han nu er hjemme hos Herren. Er Minderne om Marius kun lyse, saa fyldes dog Sindet med Bedrøvelse hver en Gang vi dvæle ved, at han maatte lade sit unge Liv for en ham saa fremmed Sag. Sidste Gang vi var sammen med vor kære Ven Marius var her i vort kære Hjem, da vi begge var hjemme paa Orlov paa samme Tid. Marius fra Østen og jeg fra Vesten, det var Pinselørdag 1917, vi sad længe, sammen med hans Fader, drak Kaffe og talte sammen ude i Lysthuset i vor Have og anede ikke at det var sidste Gang vi fik Lov at være sammen her paa Jord. Vi mindes endnu saa klart hans freidige milde Blik og den Frimodighed hvormed han saa Fremtiden i Møde, hans hele Tillid var til Gud. Herren styrke hans kære. Velsignet være hans Minde. Kostbar i Herrens Øine er hans Helliges Død. Ebine og Jens Bruun

Skjul dokument