| Breve |
[ fortsat ]
o hvor svulmer Hjertet og bliver fylt naaer man tænker paa, vad man har derhjemme i Nordslesvig, det er dog det største og beste der er til i Verden, den kjære Hjemegn, om vi skulde samles der nogensinde. Men vis ikke da vil vi samles deroppe i vort rigtige Hjem, der vor, vor kjære Hans er der skal vi aldrig skilles der skal ingen Krig eller Sorg forstyre Hjemmets Fred. Ja i kjære vær nu ej bekymret for mig jeg er i Guds Haand vad kan da ramme mig. Ja i kjære lev nu rigtig vel og haaber at Herren vil velsigne det nye Aar for Dig kjære Faer, Hils ogsaa Kristine i ere jo sikkert sammen i dag.
Nu de kjærligste Hilsener til Eder alle Eders Søn og Broder
Marius
[ fortsættes] |