Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold M -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Carl Martensen var Medlem af en gammel sønderjysk Bondeslægt, der i omtrent 150 Aar har eiet en Gaard i Løgumgaard. Her var han født den 30 Juli 1884 og her opvoksede han under Forældrenes Omsorg, besøgte Almueskolen her i Byen og blev confirmeret i Nørre Løgum Sognekirke Palmesøndag 1902. Derefter beskæftigedes han ved Landbruget paa sine Fædres Gaard indtil han i Oktober 1908 blev indkaldt for at aftjene sin Værnepligt ved Marinen. Det var ham tungt dengang at tage Afsked fra Hjemmet, hans Moder laa nemlig meget syg og med hende blev det en Afsked for Livet. Han kom ombord paa Krydseren "Scharnhorst", der dengang var stasioneret i Kiel. Ud fra Kiel foretog de forskellige Farter til Havene i Europa, i Februar 1909 laa de i Spanien, her i det sollyse Spanien modtog Carl Efterretning om sin elskede Moders Død. Den 1 April 1909 seilede Krydseren "Scharnhorst" paa Togt fra Kiel til Østasien, hvor de saa opholdt sig i 2 Aar. I Juni 1911 kom Carl med en Transportdamper tilbage til Kiel og herfra Urlov til Hjemmet, Resten af hans Tjenestetid blev ham senere Skjenket. Her i Løgumgaard overtog han saa den 1 April 1913 en Gaard paa henved 40 Kreaturer, samtidig med at hans eneste Broder overtog Fædrenegaarden. Nu saa det ud som laa der en lys og lykkelig Fremtid foran ham, men det skulde komme anderledes, kun til den 1 August 1914 fik han Lov til at virke paa sin Gaard som han drev med Lyst og Glæde. Saa kom Krigen. Efter at være indkaldt til Kiel kom han ombord paa Krydseren "Prinz Adelbert" og deltog her ombord i Krigen. I Januar 1915 var han hjemme paa en kort Urlov og i Juli og August 1915 havde han 6 Uger fri mens Krydseren laa under Reperatur. Det var sidste Gang han gjensaa sit Hjem. Den 23 Oktober 1915 fandt han sin Død ved "Prinz Adelberts" Undergang, ud for Libau. Carl Martensen var en god Søn og Broder, da Budskabet om hans Død naaede hjem, da voldte det megen Sorg, men ikke alenene i hans Hjem blev der Sorg, ogsaa hans mange Venner sørgede, ti Carl var afholdt som kun faa er det; af alle de Dødsbudskaber der kom til Sognet under Krigen, var der intet der vakte større Deltagelse end dette. Carl Martensen elskede sit Hjem og sit Land, med ham har vort Folk mistet een af sine bedste Sønner og Mindet om ham vil glemmes seent paa hans Hjemegn. Johan Chr. Johannsen Ulstrup pr. Løgumkloster
Bilag/breve