| Levnedsskildring |
[ fortsat fra forrige side ]
meget vigtigt, thi meget ofte staar et Menneskeliv paa Spil, det gjælder for os om at faa den Saarede hurtigt, men rigtigt forbunden, og saa at faa dem bort til Lazaretterne saa hurtigt som muligt. Jeg har nu skreven ret meget om hvorledes vi arbeider her, men jeg tænkte at det kunde interessere Eder at vide hvorledes det gaar til, jeg slutter med mange Hilsner fra Eders Martin.
Altid maatte jeg skrive og give ham Besked om alt herhjemme, og da Foraaret kom, tegnede han et Kort af Markerne her, og skrev paa hver Indtægt hvad der skulde i, og hvor meget Guano det skulde have, han var jo vant til at sørge for det herhjemme. Til min Fødselsdag sidst i Juli skrev han:
Kjære Moder ! Modtag til din Fødselsdag en kjærlig Hilsen og Ønsket om, at Herren vil give dig Kraft og Sundhed i de kommende Tider, saa du maa komme til at opleve mange lykkelige Dage derhjemme i vort Kjære Hjem, som omendskjønt det ogsaa er langt borte, dog stadig er i mine Tanker. Hvor meget der er indeholdt i det lille Ord" Hjem" det kommer man først til at see naar man rigtig kommer bort derfra, og især her, hvor jeg tit gaar med den Tanke, mon det ogsaa er Herrens Vilie at jeg skal komme hjem igjen. Da kan jeg ikke sige Eder, hvor usigelig glad jeg er for de mange gode Minder, som er mere værd end alt andet her i Verden. Hvad nytter er Gods og Guld, det er ikke det der gjør Mennesket lykkeligt, thi lykkelig er kun den som er tilfreds, og tilfreds bliver kun den, som har gode Minder fra Fortiden. Jeg havde ellers haabet at komme hjem til Fødselsdagen, men noget bestemt kan man aldrig sige forud her, da vi jo aldrig veed hvad dagen i morgen bringer. Men nu haaber jeg at det bliver til noget en Uges Tid hen i August, hvis ikke maa vi jo leve videre i Haabet, det kunde ellers passe meget godt nu i Høsten. Mange Hilsner til Eder Kjære Forældre fra Eders Martin.
I Juli havde han faaet Jernkorset, han skrev derom.
Jeg fik det fordi jeg dengang Klosteret her blev skudt sammen, da var der en Underoffizer, som blev haardt saaret i Nærheden af Klosteret, dengang da vi som var indkvarteret der, søgte at komme bort fra Klosteret over i nogle Dækninger som laa et lille Stykke borte. Paa Veien derhen blev han saaret af en Granatsplint og vi havde ingen Sager til at forbinde ham med, thi vi havde vore Sager alle i Klosteret, som blev helt forfærdeligt bombarderet med Granater af temmelig stor Kaliber. Nu var gode Raad dyre, thi enten vilde den Saarede forbløde inden kort Tid, eller en Anden maatte vove Livet ved at løbe hen i Klosteret for at hente Sager til at forbinde ham med. Doktoren sagde Intet, men da jeg kunde see, at vi ikke kunde faa Blodet hos den Saarede standset, spurgte jeg ham om der ikke kunde løbe een derover og hente nogle Sager, men han syntes ikke om det, det var jo den sikre Død for Vedkommende, da jeg vidste hvor Sagerne var, og havde Nøglerne dertil, syntes jeg det var min Pligt at vove det. Jeg spurgte ham om der var
[ fortsættes på næste side ] |