| Levnedsskildring |
[ fortsat fra forrige side ]
een mere der vilde med, der meldte sig een, og saa gik vi derhen med frisk Mod og et Suk til Herren om at bevare os, det gik ogsaa godt, vi kom begge heelskindet tilbage, og glad var jeg da vi først fik den Saarede rigtig forbunden. Han kom atter til Bevidsthed, og om Aftenen bort til Lazarettet. Nu har I saa faaet det at vide, men jeg haaber ikke at I mener det er saa stor en Ære at have det, at komme hjem ret snart med hele Lemmer er mere værd. I hvert Fald ønsker jeg ikke at det kommer i Avisen. Mange Hilsner fra Eder Martin.
Han kom saa hjem den 6 August, netop Aarsdagen efter at han var reist bort, og var fri i 14 dage, men nu var hans Broder kommen bort, til Breisack i Elsas, for at uddannes til Artillerist (han havde ikke været Soldat), de saa ikke mere hinanden. De 14 Dage gik jo hurtigt og han maatte jo saa bort, til den samme Stilling igjen, om selve Krigen talte og skrev han ikke meget, men jeg har et Brev som han har skreven Juledag 1915, det vil jeg endnu skrive af.
Kjære Forældre ! Ja igaaraftes var det jo Juleaften, og endskjønt jeg jo tusind Gange hellere havde holdt Juul hjemme hos Eder, saa kan jeg dog ikke andet end sige; vi havde en deilig Juleaften. Vi var fire Nordslesvigere som holdt Juul sammen. Hans Gehrke fra Sønderballe, Andreas Topp fra Branderup, Hans Grau fra Oxbøl paa Als og jeg. Hans Grau og jeg skulde ellers holde Juul ved Batl. Staben, men da Hans er Afholdsmand og jeg heller ikke havde Lyst at være sammen med lutter fulde Folk den Aften, foretrak vi at blive for os selv, vore to Kammerater kom saa hen til os, og vi havde det, hvad vi her kan kalde, rigtigt deiligt. Julen er jo ogsaa den samme for os her som hjemme, thi Herren har jo sagt: "Hvor to eller tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem". Og omendskjøndt det ofte kan see lidt tungt ud i denne Tid, saa veed vi jo dog, at Herren ikke sender os sværere Byrder, end vi kan bære, han veed netop hvor meget vi kan taale, og hvor meget der skal til for at føre os frelste hjem. I denne svære Tid gjælder det, at vi med Sandhed sige: "Alt staar i Guds Faderhaand", og kan vi sige det, og med sand Overbeviisning tro det, saa vil ogsaa denne Tid blive let for os. Mange kjærlige Hilsner og et godt Nytaar. Eder Martin.
Den samme Juleaftensdag var en Granat slaaet ned i Nærheden af ham, en Stump havde reven ham Trøien op, og maaskee af Trykket, eller da han kastede sig til Jorden, mærkede han noget galt i Ryggen, men 2 Kammerater fik mere, den ene døde Strax, den anden 2 timer efter. Der maatte han først hjælpe, senere gik han til seng, og laa at Par Dage, det blev saa bedre, men 4 Uger efter vilde han løfte et Stykke Træ, og da blev det reent galt, Doktoren ordrede ham paa Lazarett. Han kom saa til Brügge, laa der i tre Uger, og kom saa med Lazarettog til Altona, og laa der en Maaned, der besøgte hans Fader og jeg ham i
[ fortsættes på næste side ] |