| Levnedsskildring |
Klaus Petersen Lund er født i Høirup II den 24 August 1888. Hans Barndom indtil Konfirmationen levede han i sine forældres Hjem hvor der herskede en afgjort kristelig Aand og hvor han modtog de første Indtryk af de kristelige Sandheder. Han var af et blødt og følsomt Gemyt og modtagelig for ny Indtryk hvad der ogsaa senere viste sig da han omkring ved 17 Aars Alderen forlod det fædrenehjem for iblandt fremmede Folk at dygtiggøre sig til hans senere Livsstilling. I et par Aar var han som et Rør der bøiedes hid og did, men saa kom det til et indre aandeligt Gjennembrud hvor Kristendommen blev til en personlig Oplevelse, og fra den Tid blev hans Livsgang fast og Karakteren staalsat. Han opholdt sig nogle Aar paa forskjellige større Gaarde her i Nordslesvig indtil han 25 Aar gammel forlovede sig med en meget Kjær Pige, Anne Detlevsen fra Aggerskov, som Aaret efter blev hans Hustru. I Foraaret 1914 overlod jeg ham Gaarden i Forpagtning og samme Efteraar hjemførte han sin Forlovede. Imidlertid var den skrækkelige Krig brud løs, og da hans 4 Brødre allerede var indkaldt og jeg imidlertid havde kjøbt en anden Gaard hvor jeg stod ene, lykkedes det mig ved Ansøgninger, det første Aar, at holde ham hjemme, indtil den altopslugende Militarisme i November 1915 ogsaa drev ham fra Hus og Hjem, fra en elsket Hustru og en lille Datter som lige var født og som saa mange mange andre fra alt hvad de havde Kjært. Som utjent Landstorm blev han uddannet i Minden. I Febr 1916 var han hjemme paa Orlov i 14 Dage og i Marts gik han til Fronten. Sidst i Juni og først i Juli havde han en 4 Ugers Arbeids Orlov, og det var sidste Gang han saa sit Hjem og dem som han havde Kjær. Afskeden var ham ikke let, vistnok i Forudanelse om at det var et Farvel for sidste Gang her paa denne Jord. Den 9 Septbr 1916 blev han og 3 Kammerater mere truffet af den dødbringende Granat da de gik tilbage efter at være afløst i forreste Stilling. Dødelig Saaret blev han indlagt i en Kirke, hvorfra han den 11 Septbr blev overført til Laserettet i St. Quentin men døde under Transporten. Efter Kammeraters Udsagn, der har besøgt os, og som havde talt med ham da han endnu laa i Kirken, gik han Døden imøde med stor Frimodighed i glad og fast Forvisning om at den Frelser som han som han elskede og trode paa og som havde kjøbt og renset ham med sit Blod, ogsaa vilde tage imod ham i de evige Boliger derhjemme i Faderhuset. Der vil vi som har elsket ham og som savner ham her kunne gjenfinde ham. Der er ingen Skilsmisse mere og Savn og Smerte er forbi og det Taareflor som saa tit vil dugge vort Øie ved Mindet om de kære vi har mistet det vil der borttørres i Guds Kjærligheds Sol.
Det er den sande Kristendoms bærende Kraft.
Høirup II d. 24 Fbr. 1919
Skrevet af hans Fader
A. J. Lund |