| Breve |
[ fortsat fra forrige side ]
Gud fører mig dog lige hjem,
Thi gaaer jeg altid trøstig frem
Og paa hans Hjerte lider.
Hvor Gud mig fører vil jeg gaa
om Jorden skulde brønde.
Kan jeg det forud ej forstaa,
Forvist jeg dog skal kjende,
At det er idel Trofasthed,
Hvor han mig fører op og ned.
Det er min Troes Anker.
- - - Din Bror Jens
----------------------------------------
Den 23 Oktober skrev han til Hjemmet:
Jeg gaaer i Fare hvor jeg gaaer
Vi ved os aldrig sikker,
Thi Fjenden allevegne staaer
I Vejen med sin Strikke.
Et lidet Aandefang kan ende al min Gang
Saa jeg i Evigheden staaer, jeg gaaer i Fare hvor jeg gaaer.
Ja kjære i Hjemmet, ovennævnte passer paa vor Stilling her. Vi ligger udenfor Byen Ostende et varmt Hjørne. Foruden Modstanderen for os faa vi mangen varm Hilsen fra engelske Krigsskibe som ligger i Havnen, den Slags Hilsener som vi altfor godt kjende.
Jeg har ikke været i Kamp de sidste 3 uger har havt det godt i den Tid men er nu mellem mine kjære Kammerater i Kompagniet igjen, trods Alt er jeg godt tilfreds med at være her. Hidindtil har Herren bevaret os Alle, af mit Kompagni er endnu ingen Faldne. Herren er jo ogsaa stærk nok til at bevare os i Frentiden, naar det da er hans Villje. Kammeraterne ved at fortælle om mangen varm Dag, som de har havt her i Belgien og dog kun et Par Saarede. Har vi ikke Grund til at takke ?
Jeg siger Eder hjertelig Tak for Eders mange Breve, Pakker, o.s.v. som I har sendt, jeg har vist faaet dem Alle. F. har sendt mig Cigarer, Chokolade, Kn. Fr. Blade, vor kjære Chr. M. en Pakke. Hjertelig Tak for Alt. Skulde mine Kort ikke naa dem Alle, bedes I takke. Jeg er ikke i stand til at svare Alle med Brev. Fra Laurids fik jeg ogsaa Brev igaar. Han har det jo godt. Lad os ikke glemme at sige Herren Tak, fordi han maa blive der, skulde det saa være Herrens Villie, at jeg skal blive paa Valpladsen, er han jo dog ikke saa udsat paa den Post han nu er. Der vil jo savnes mange kære Venner, om man faaer Lov til at komme hjem til Jer igjen, derom vidner de lange Tabslister, som vi af og til faa i Hænde. Maatte Gud dog snart gjøre en Ende paa al
[ fortsættes på næste side ] |