| Breve |
[ fortsat fra forrige side ]
Jens Lund skrev til hans Broder Laurids, der allerede da havde været indkaldt i 14 Dage, et Par Dage før han selv skulde melde sig:
Ja nu nærmer Tiden sig jo ogsaa for mig, at jeg maa forlade vore Kjære. - Ja kjære Bror du skal have Tak for dine Breve. Hvad der glæder mig mest, er at du søger din tilflugt hos Gud. Det er trange Tider for os, hvem ved om vi faa Lov at se hinanden mere her paa Jorden, men hvad gjør det, blot vi gaaer til Jesus, og troer paa ham. Hvor har han ikke maattet lide for vor Skyld, og saa har vi elsket ham saalidt, trods det han har kaldt saa tidt paa os, men det er jo ikke for sent endnu, han har sagt: Kald paa mig paa Nødens Dag, jeg vil udfri dig og du skal prise mig. Lad os ikke glemme det Sidste.
----- Hvad mig angaaer da er jeg ved godt Mod og beder dig heller ikke være forknyt. Skulde vi ikke ses hernede mer, saa paa Gensyn i Himlen. Jeg troer jeg kan dø, se du at faa det ligesaa. Herren bevare dig og os Alle. Amen.
Hvor Gud mig fører gaaer jeg glad.
Han ikke jeg skal raade.
Jeg kalder alletider hvad
Min Gud mig skikker Naade.
[ fortsættes på næste side ] |