| Levnedsskildring |
Christian Jensen Lund født i Kobberholm den 26 Januar 1899 var ældste Søn blandt elleve Sødskende har fra sit tredje Aar henlevet sin Barndomstid i Varnæs hvor han blev confirmeret 1908. Hvorefter han forlod sit Hjem for at tjene hos Hans Fink i Baurup i fire Aar, saa kom han et Aar hos Peter Paulsen i Ulderupmark her var han som tyveaarig første Gang til Sesion og blev sat et Aar tilbage. Hans næste og siste Tjeneste var i Varnæs hos Hans Volsen Vrangkjær, hvor han i Febr 1914 blev udtaget til Infanterist. Det gav Skaar i hans Ungdomsglæde at han skulde i den preusiske Trøie, og værre blev det da Krigen brød ud i August og han skulde med og kæmpe for noget han ikke symparterede for. Ved Siden af hans Landvæsens Pligter var hans største Glæde og Fornøielse der hvor dansk Sang og Tale lød. Og de Fornøielige Ture for Ungdomsforeningen til Veile og Korsør, og det store og siste Aarsmøde i Haderslev og Ungdomsstevnet paa Folkehjemmet i Aabenraa som blev hans siste Glædesfest sammen med sine Forældre og Sødskende. Sommeren gik hen men stadig øgedes han Uro og Bekymring for det som vilde komme, det var som havde han en Forudanelse om hvad Fremtiden vilde bringe ham. Saa kom Indkaldelsens Ordren, og den 27 Novbr forlod han med Sorg sit Hjem for at møde i Flensborg, hvor han forblev til efter Juul. Ved sin gode Opførsel og Foresattes Gunst blev der ham en tre Dages Orlov givet. Som blev hans siste Juul han feirede hjemme sammen med sine Forældre og Sødskende. Paa anden Juledag forlod han sit Hjæm for aldrig mere at gjensee det. Ankommen til Flensborg maatte de samme Morgen afsted til Lockstedt. Hans Breve som han jævnlig sendte os lød stadig paa det Haab at Krigen maatte faa Ende inden han kom saavidt, og vis ikke maatte vi ikke sørge, men overlade det i Guds Haand som han magede det maate det jo vere best. Men han haabede endnu at komme tilbage til sit kjære Hjem igjen, og han havde ogsaa den Lykke at komme tilbage til Flensborg igjen i otte dage, men inden vi naaede at besøge ham motog vi Kort fra ham at han igjen var afreist denne Gang til Rusland det var den 14 Febr 1915. Saa blev Juleafskeden vor siste Afsked med ham.
I Rusland forblev han til Himmelfartsdag hvorefter han kom til Vildergrupe ved Graudenz hvor han feirede Pinse, for derfra at komme til Pectewardein ved Serbiens Grense. Hvorfra Thuren atter gik gjennem Ungarn og Karparterne til Galizien hvor de steg ud ved Slry. Her oplevede han strenge og farefulde Dage. Han skrev at Herren havde holdt sin Haand over ham og frelst ham i disse farefulde Dage og haabede at han stedse vilde beskjerme ham saa han atter maatte gjensee sine Kjære. Her paa fulgte strenge Marschturer gjennem Lemberg til Lublin hvor de kom først i August og strax kom i føling med Russerne og de gik jævnlig over til Stormangreb og han saa Kammerater falde hver Dag. Og det har Ahnet ham at hans siste Time maaskee ikke var fjern. I det siste Kort som han skrev til os den 7. August Skrev han og takkede fordi vi meddelte ham at jeg havde sendt ham mit Uhr, thi han havde tabt sit i Galizien. Blodt der ikke passere mig noget inden det kommer mig i Hænder. Og han havde bedet sine Kamerater modtage det hvis der passerede ham noget. Dette Kort kom samme Dag vi modtog Efterretningen fra en Kammerad Eskild Clausen fra Aabenraa at han var falden de 9 August om Eftermiddagen Kl 5 ramt af en Srapnelkugle gjennem Halsen. Han laa sammen med Hans Jepsen fra Valsbøl i et Hul i Jorden. Til ham havde han sagt: Hvorledes vil det gaa os i dag. Da der om Eftermiddagen kom Ordre til Storm sagde han: I dag gaar det ikke godt. Da et siste Fadervor var bedet gik han freidig frem, men et par hundrede Meter frem kom den dødbringende Kugle. Han kom hen til Hans Jepsen og tog selv sit Forbindstøi frem men han kunde ikke sige noget. Og da han vilde forbinde ham fald han død om i hans Arme.
Samme aften beredte 5 Nordslesvigere ham hans siste Hvilested sammen med en Kamerad Rasmus Hansen fra Ketting som var falden om Midagen. De andre tre Nordslesviger foruden de to nævnte vare Christian Hansen fra Agtrup, Edwald Andresen Tinningsted begge ved Læk og Jørgen Nissen Nørre Hostrup. Han ligger i Nærheden af Byen Colechowise i en lille By nogle Klm sydøstlig for Ostrow ved Siden af en Vei som forbinder to Byer.
Han omsluttede sit Hjem sine Forældre og Sødskende med hele sin fulde Kjærlighed hvorom hans mange Breve, hvori han forstod at trøste os er et Vidnesbyrd. Som alle ere opbevarede og stedse ere os et kjært Minde. Hans Sind og Hu stod til Alt var der var ædelt og godt, og var os en god og lydig Søn. Som ingen Sorger har gjort os udenat han maatte saa tidlig bort fra os.
Ære være hans Minde !
Jens Jensen Lund
Varnæs den 14 Febr. 1918. |