| Levnedsskildring |
Jens blev konfirmeret Paaske 1898 og kom til første Oktober 1898 i Kjøbmandslære hos O. H. Ottosen i Broager, efter fire Aars Læretid gik han derfra med de bedste Anbefalinger. 1902 kom han til M. C. Frees i Haderslev (Isenkramforretning) hvor han var i to Aar, saa rejste han til Chrestiansen i Tønder, hvor han var til første Oktober 1905. Saa tog han paa Handelsskolen i Hamborg, hvorfra han udskreves den 31 Marts 1906 med de beste Eksamensbeviser og Anbefalinger. Første April 1906 tog han sig en Kontorplads paa Bertrams Fabrik i Siegen i Westfalen, der var han med en kort Afbrydelse til han blev indkaldt den 1 August 1914.
Jens var den første af os Børn som drog ud hjemmefra. I sin Læretid besøgte han os ofte, alle glædede vi os meget ved hans Besøg. I Førstningen var det ham altid lidt tungt at sige Farvel igjen, da han viste os det kald han havde valgt ikke tillod ham at være meget hjemme. Med Tiden fik han mere Lyst til sin Gjerning og inden sin Læretid var udløben var han Kjøbmand med Liv og Lyst. Trods det at han var indesluttet vandt han sig mange Venner, hvilket de mange Breve og Deeltagelser beviste som blev os tilsendt efter hans Bortgang. Til sin Gjerning var han dygtig. Hos Bertrams i Siegen var han den eeneste blandt 14 unge Mænd som ikke havde sin eenaarige Eksamen, hans Stilling den var anbetroet og godt lønnet.
1908 ved vor kære Broder Johans Bortgang var han os en god Trøster. Hans Brev dengang tydede hen til at vi skulde betragte Hendelsen fra den rigtige Side og maatte vi saa kalde Johan lykkelig, han ønskede sig i sin Broders Sted. - Vor Herre har da ogsaa Bønhørt ham og vi haaber og troer at han har været Forberedt.
Jens havde gjerne hvert Aar ti Dage Ferie og har altid glædet sig til at tilbringe denne Tid i sit Hjem. Han elskede Naturen og tilbragte disse Dage i det Frie. - Sin sidste Ferie havde han i Juni 1914. Vor Herre havde maget det saaledes for ham at han da traf sammen med alle sine Søskende i sit Hjem. Denne Gang var det ham svært at sige Farvel til Hjemmet, dog var der ingen som troede at det var siste Gang vi skulde see ham.
Jens blev Indkald den første August 1914 var saa i Ingelheim og gjorde Skandsearbejde til han kom til Berlin, hvor han blev uddannet som Gardist. I Febr. 1915 kom han til Vestfronten, vor han var med i de haarde Kampe i Campagne i April. Da skrev han Hjem at han havde haarde Dage bag sig. Saa kom han til Rhinprovinsen i Rø en kort Tid og derfra til Karpaterne. Den første Mai 1915 skrev han sit sidste Brev og skrev blandt andet at her forestod der den efter hans Mening en vanskelig og stor Opgave, dog haabede han at den Gud som hidindtil havde staaet ham bi heller ikke her vilde svigte ham. Den anden Mai, Dagen efter at han skrev sit Brev, faldt han, (efter Kameraternes udsagn) pligttro som han var, ved et Stormangreb. Hans Foresatte skrev at en Soldat som ham kunde ikke erstattes med ti. - At samles med sine kære nærmede igjen havde Gud ikke bestemt for ham, dog vil vi haabe at han nu er forenet med sin Gud og har faaet den Fred han søgte, og at vi engang maa samles med ham vor der ingen Sorg og Klage er. - Han var sine Forældre en kær og haabefuld Søn og os en elsket Broder, lidt bliver han mindet i Hjemmet og svært er det at forstaa at naar engang Fredens kløkken lyder at han ikke er blandt dem som glad kan vende tilbage.
Ingeborg Andersen, født Leonhard. |