Levnedsskildring |
Erik Peter Lauesen fødtes den 19 April 1898 i Fauervraa. Søn af Gaardeier Laurids Erik Lauesen og hustru Anne Marie f Damm. Da han var 6 Aar kom han i Tyrstrup Skole med dansk Religionsundervisning, da han var 8 Aar i 1906 mistede han hans Moder, som efter længere Tids Svaghed afgik ved døden en broder og to Søstre i forveien afgaaede ved døden. Skoleforholdene i Tyrstrup var paa Grund af Lærermangel og alt for mange Børn lidet tilfredsstillende han lærte alt for lidt. I Foraaret 1908 kom han derfor i Skole paa Kristiansfelt hvor Lærerne ikke havde saa mange Børn og lidt mere folkelige selvfølgeligt i tydsk Retning, der blev han til han blev konfirmeret i Foraaret 1913. Som bekjendt er Brødremenigheden i Kristiansfelt ikke ind under Statskirken, og Børn udenfor Menigheden maa have Sognepræstens Tilladelse for at gaa til konfirmationsundervisning og blive konfirmerede der. Hidindtil havde Præsten havde Præsten ikke nægtet Tilladelse til at Børn som gik i Skole der ogsaa blev konfirmeret der, men Præsten og Brødremenigheden stod i spændt forhold til hinanden og begge Parter søgte saa vidt muligt at ærgre hinanden. Erik meldte sig hos Præsten i Tyrstrup til Konfirmationsundervisning i den danske Afdeling, men Præsten forlangte at han skulde have tydsk konfirmationsundervisning. Faderen henvendte sig nu til Præsten om at give ham dansk Undervisning, eller ogsaa give Tilladelse til at han maatte blive konfirmeret paa Kristiansfelt begge dele nægtede Præsten. Da Faderen mente ikke at kunde bøie sig for Præstens Afgjørelse, og i henhold til Loven om Konfirmationsfrihed, sendte han ham over Grændsen
[ denne skildring fortsætter på sidste side. (se #1) ]
[ (#2) herunder fortsætter skildringen fra sidste side. ]
Stadsavokaten indankede Sagen og den 11 Mai 1914 afviste Kammeretten [??] i Berlin Indankningen og paalagde Staten at betale alle Omkostninger. Erik jo allerede den 1 April hjemkommen fra Landbrugsskolen, han viste sig dygtig til sin Gjerning særlig i at omgaaes Landbrugsmaskiner, han talte 3 Sprog, foruden dansk, Tysk havde han af Krigsfanger, som var paa Gaarden og i Byen lært at tale Russisk, og saa perfekt at Udenforstaaende ikke kunde høre andet and han var en Russer, han var let at opdrage godmodig og nøisom, aldrig hørtes Klage over at han nogensinde har forurettet sine svagere eller jævnaldrede Skolekammerater, han holdt meget af at være sammen med Ungdomsvenner og Veninder og deltog gjerne i Udflugter, han elskede sit hjem med en sjælden Hengivenhed, og ofte udbrød han, naar han eller vi i Fællesskab havde foretaget en Reise, og vi kom hjem. Det er lige saa smukt om ikke skjønnere hjemme hos os, og han vilde heller ikke udsætte for ikke nogensinde at kunde komme til sit hjem, og at have Ret dertil, muligvis har det bidraget dertil at han det første Aar efter sin Skoletid, kun kunde opholde sig i Hjemmet under Skjul, for ikke at blive transporteret af Politimyndighederne. Som eneste Søn med gode økonomiske Kaar, og efter et par Vinters Uddannelse paa danske Skoler, er der ingen Tvivl om, ved ham kunde være bleven til nogen Gavn for sit Fædreland, thi dansk var han til Liv og Sjæl, samt til Nøtte for Samfundet, og til Gavn for Naboer og Venner. Den 25 Novbr 1916 var han blandt 24 unge Mænd fra Haderslev, som blev sendt ned til Berlin for at gjøre Tjeneste ved Gardefeld Arteleriet, ankommen til Berlin blev de inddelt i de forskjellige Regimenter, og han tillige med 4 andre fra Haderslev Egnen kom til 2 Garde Feld Arteleri Regt
[ denne skildring fortsætter på næste side. (se #3) ] |