Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold L -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Mads Jensen Lausen, Søn af Arbejder Jens Peter Lausen født den 5 November 1891. Han besøgte Skolen i Gl. Haderslev og blev konfirmeret til Paaske 1906. Da han havde stor Lyst til Byggefaget kom han i Lære hos Murmester Jürgensen i Haderslev. Efter endt Læretid blev han Svend i Aaret 1910. Han arbejdede nu som Svend forskjellige Steder og var en dygtig ung Mand der gerne vilde fremad. Hans Maal var at kunde komme saa vidt, at kunde blive selvstændig Mester, da han da kunde faa sit Ønske opfyldt at være sine Forældre en Støtte paa deres gamle Dage. Han havde allerede lagt Planer til Nyopbyggelse af sit gamle Barndomshjem og havde Tegninger færdig dertil. Han blev indkaldt som Soldat i Oktober 1912 og laa i Garnison i Allenstein. Efter al Beregning vilde han kunde komme hjem i Efteraaret 1914. Saa kom Krigen og kuldkastede alle Beregninger som den desværre har gjort for mange. Han var med i mange Slag fra Krigens Begyndelse og har været saaret to Gange, men dog ikke haardre end at han kunde blive gjort felttjenstduelig igjen. I den sidste Tid var han bag Fronten beskjæftiget som Murer og her var det Ulykken skete. En af hans Kammerater havde fundet en Granat som han stod og undersøgte. Granaten eksploderede og Mads og to Kammerater dræbtes paa Stedet. Hans Forældre taber i ham en kærlig og trofast Søn, hvis højeste Ønske var at kunde skaffe dem en lys og lykkelig Livsaften. Fred være med hans Minde. Haderslev 10 December 1917 Chr. Lausen.
Bilag/breve