| Levnedsskildring |
Et kors det var det haarde trange
leie,
Som Jordens børn gav Frelseren i Eie;
kuns had til bolster og kuns hån til
hynde
fik han, der ikke kjendte til at
synde.
Vel dig, som gik med ham i Livets trængsler
for dig gaar
dødens Port paa lette hængsler
Vel mig, om stav jeg kan af korset skjære
da gaaer jeg
let, hvor Veiene er svære.
Chr. Richardt
Søren Lausten var en venlig og opvakt dreng som alle havde Kjær. Han stammede ned fra en ærbar, gammel Slægt med strenge danske Grundsætninger. Bedstefaderen, af Profession Smed, var en Type af en Vestslesvisk Bondemand, af den Slags der ikke skifter Mening og faderen traadte i hans Fodspor. Mild og venlig Omgang fandtes i Hjemmet og Børnene opdroges i Gudsfrygt og Nøisomhed. Af en Større Børneflok, hvoraf han var den tredje i Rækken, havde forældrene allerede fristet den Sorg at miste een Kjær Søn i tyve Aars Alderen. Nu stod deres Haab til Søren og han blev dem tidlig en god Hjælp. Efter Confirmationen 1906 kom han strax ud at tjene hos gaardmand Christian Møller i Borrig hvor han blev i 1½ Aar. Saa afløste broderen ham og han kom paa Efterskole i Bramminge. Et Efterskoleophold stod for dem som noget ufravigeligt, som noget der maatte gjøres. Omendskøndt de havde svageligt helbred blev det gjort for alle deres Børn og baade de og Børnene høstede Glæde deraf. Derefter tjente han et Aar hos Andreas Petersen her i Østerby. Efter endt Tjenestetid, som forløb til dennes bedste Tilfredshed, kom han saa tilbage til Christian Møller, hvor han forblev i flere Aar og var meget afholdt. I alle disse Aar var det hans største Glæde at opsøge det kjære Hjem og være dem behjælpelig, hvor han kunde. Saa tog han hjem. Der kjøbtes meere Land, der blev bygget og Bedriften udvidedes. Det var en glæde at see Velstanden blomstre og alt bar friskhedens Præg.
Desværre blev han indkaldt som Soldat 1913. I Pindsen 1914 var han sidste gang hjemme paa Orlov og var da opfyldt af haab om at komme hjem om Sommeren, for at hjælpe ved Arbeidet. Det kom dog anderledes. Første August brød Krigen ud. Den 22 August maatte han bort til Frankrig. Han havde da forinden opholdt sig nogle dage i Faarhus. Didhen reiste Forældrene for at træffe ham, med forgjæves, han var da borte. Siden modtoge de kuns to breve fra ham. Den 15 Sept. traadte hans Kompagnie ud til Kamp. Den 17 blev der stormet 4 Gange og den 21 faldt han ramt af en Geværkugle over venstre Øie. Bagefter blev han saaret af en Granat i Benet. Dermed var hans Livsmaal afbrudt. Alle hans stolte drømme knustes, men Mindet om den unge freidige Mand vil blive bevaret iblandt os.
Blodpaasken 1918
Marie Lytsen født Andersen
Østerby
|