| Levnedsskildring |
Levnedsløb over Christian Lorenzen fra Døbbøl.
Christian Lorenzen blev født den 25 Januar 1877 i Tombøl som 2 Søn af Inderste og Arbeider Hans P. Lorenzen og hustru Marie, født Petersen.
Kun kort Tid blev ham Forældrenes kjærlige Omhygge til deel. Da han var 3 Aar gammel døde Faderen, og 4 Aar derefter ogsaa Moderen. Efter at Hjemmet var solgt blev han opdragen hos gaardeier Jørgen Jørgensen i Tombøl, efter Confirmationen blev han endnu nogle Aar i Tjeneste hos Pleieforældrene, saa kom han til gaardeier Claus Hissel i Tombøl indtil han i Oktober 1898 blev indkaldt som Soldat. Værnepligten aftjente han ved 10/86 i Sønderborg, han blev hjempermiteret som Gefreider. Kort Tid derefter blev han anstillet ved Postvæsenet i Graasten, dog der blev han kun i nogle Uger, da han ikke fandt Tilfredsstillelse i denne Gjerning. I 98 havde han forlovet sig med Margr. Schmidt fra Tørsbüll, 1901 giftede de sig og overtog samtidig Math. Danielsens Landsted i Døbbøl hvortil han pagtede en deel af Præstegaardsjorden. Her følte han sig i sit Element, og for at arbeide sig raskere fremad overtog han Mælkekjørslen for Zachariasen i Døbbøl By. Hjemmet var hans eet og alt, 3 børn vare Forældrenes glæde, sin Familie var han en tro Forsørger. Han var ædru og retskaffen i enhver Retning, kort sagt en Hædersmand.
I politisk henseende havde han et varmt Hjerte for det danske Sprogs bevarelse. Saaledes hengik der mange Aar, lykkelige Aar. Saa kom den grusomme krig, 38 Aar gammel maatte han som Landværnsmand strax med, han var med iblandt dem som reiste lige fra Schleswig til Slaget ved Tannenberg. Senere kom han længere syd paa, og var med ved Warschau. Vinteren over laa han i Omegnen af Czenstochau. I Foraaret blev han sendt ned for at hjelpe mod Russerne i Galizien. Han kom igjennem Beskiden og Karpathen bjergene. I denne Tid haabede han stærkt paa at komme Hjem i Orlov, skjøndt plaget med bylder melte han sig ikke syg, men gjorde trods store Smerter sin Tjeneste videre, blodt for at være parat naar den Kjære Orlov kom. Det bemærkers her indimellem at han den 27.1.15. blev forfremmet til Underoffizeer. Han fik imidlertid ingen Orlov, det gik videre frem igjennem Galizien og den 18 Mai 1915 blev han truffen i Underlivet af en Skrapnelkugle, ført tilbage paa et Feldlazaret døde han den 22 s.M. og ligger begravet i Skolehaven i Novo Miasto. Pligttro som han var, gjorde han ogsaa her sin Pligt til det sidste, efter hvad hans bedste Kammerad har fortalt mig, var hen et Mønster i Pligtopfyldelse, han har ogsaa givet alt hvad han kunde, nemlig sit Liv. Gud være hans Sjæl naadig og give hans Efterladte Trøst i deres store Sorg.
Skreven af hans Broder
H. P. Lorenzen i Sønderborg |