| Levnedsskildring |
Den afdøde har levet al sin Tid her i Rødding. Da han var blevet konfirmeret kom han i Lære hos hans Fader hvor han så var til sin Indkaldelse undtagen Winteren 1910-11 da han opholdt sig på Skibelund Efterskole. Han var et muntert og livsglad ungt Menneske, det var ham altid en stor Glæde at glæde andre. Han var os en Solstråle i Hjemmet. Ofte har han opmuntret os alle med sit glade Ansigt og sin muntre Sang. Han holdt meget af sit Hjem, og ofte skrev han derude fra at det var det samme hvad han skulde døje, når han blot måtte komme hjem, men det blev ham jo ikke forundt. Ikke en Gang fik han den Glæde at komme på Orlov, vel var det ham lovet, men han nåede ikke så vidt. Den Dag vi havde ventet ham på Orlov kom det hårde Budskab om hans Død i stedet for. En Granatsplint havde gjort Ende på hans unge Liv. Han ligger begravet i St. Etienne i Champagnen.
Han skrev 3 Digte dernede fra det fjerne Frankrig som jeg her vil gengive.
Denne Sang skrev han i Toget fra Flensborg til Frankrig.
I
I Venner er alle så kære,
der i hvort gamle Hjem.
Vi drager bort, men vi håber
vi vender vel hjem igen.
II
En julehilsen vi sender
til Eder os alle så kær,
skal sunde til Hjemmet vi vende,
med Eder taknemlig vi er.
[ denne skildring fortsætter på sidste side. (se #1) ]
[ #2 herunder fortsætter skildringen fra sidste side. ]
III
Dog ene kan vi det ej gøre
os hjælpe må den kære Gud
på hvor Råb han altid høre
han os af Kampen føre ud.
Og vi vil ham stedse prise,
han sin Nåde os bevise,
han os føre hjem kun han
tilsidst til sig i Himmelland
IV
Dog min kære Fader, Moder
skal jeg hjem ej mere nå,
om min Søster og min Broder
og min Brud ej skue må
da skal I for mig ej græde
lad Tåren kun jer Kind ej ræde
her i Frankrig står min Sten
dog det er kun en Bøgegren.
[ denne skildring fortsætter på næste side. (se #3) ] |