| Levnedsskildring |
Jeg, Jørgen Hansen Levesens Kones Sødster, tillader mig at nedskrive et par Ord om den Faldnes Livsskildring. Min svoger var i sin Ungdom en rolig, ædruelig og dygtig Haandværker, hans Sind og Tanker gjalt kun hans Arbeide og hans Modersmaal. - Senere i hans Ægtestand var han en opofrende Ægtemand og kjærlig Familiefader. Hans eet og alt dreiede sig om hans Familie og hans Hjem, det var en tung Dag da han drog ud fra Kone og Børn og hans kjere Nordslevich til Krigens Rædsel og Tummel, hans længsel efter Hjemet og hans Kjerlighed til sin Familie lyste igjennem alle hans Breve, da bestandig indtraf hverandre eller for det meste hver Dag.
Kun een gang var det ham forund og Hjem til sine Kjere, og det var en tung Orlov han havde, deres største Datter maatte de bringe til Graven, med Sorig i Hjertet maatte han forlade sit Hjem, som han aldrig mere skulde vende tilbage til. - Efter at være bleven haardt saaret den 3. Mai 1917 døde han den 2. Juni 1917. Hans Lidelser har været mange og store, hans venstre Fod blef ham ambuteret. Præsten og Søsteren der paa Feldlasarettet havde pleiet ham, skrev smukke Breve til hans Enke, Søsteren skref bland andet, at han havde baaret sine Lidelser med Taalmodighed, og han var saa Taknemmelig for en hver lille Tjeneste der bevistes ham. Dagen før han døde, havde han med forklaret Blik vist Søsteren Billede af Kone og Børn, han skref Breve Hjem indtil den sidste Dag, det er et tungt Savn for hans Enke og Børn.
Med Agtelse
Frieda Moos født Schaumann
Elstrup Als
Elstrup d. 30. Nov. 1917 |