| Levnedsskildring |
[ #1 herunder fortsætter skildringen fra første side ]
III
Vi drager ud imod Fjenden
med Ungdommens friske Mod
måske vi til Hjemmet må vende,
måske er os Herren så god.
----------------------------------------
I
En ensom Grav i fremmed Jord
imellem Byens Ruiner
vor Krigen har larmet og tumlet så hård
og Befolkningen jaget fra Byen.
En ensom Grav med Trækors på.
II
En ensom Grav med Trækors på
og ingen den dræbte kender.
Kun det ene Ord på Trækorset stod,
"Ubekendt" om Ven eller Fjende
En fattig Grav uden mindste Pynt.
III
En fattig Grav uden mindste Pynt
kun Sten og Jord rundt om Stedet,
der hviler en mellem lutter Dynd
og slet ingen var Vidne til Døden
Der lagde man ham til Hvile
IV
Der lagde man ham til sidst til Ro
imellem Jord og Stene.
For Fædrelandet i fremmed Jord
nu hviler for stedse hans Bene
Vor fattig en Grav i Frankrigs Jord.
V
Dog nær ved Kirken Sønderskudt
er Graven stille og ene,
og næsten alle Huse nedbrudt
og bortslept mest alle Stene
Der ligger Graven så ene.
---------------------------------------
I
Nu er Tiden snart henrunden
og hvor Hvile er forbi.
Dog hvor Angsten længst forsvunden
vil vi kraftig gribe i.
Og hvor Fjende skal forstå
at vi mere kan formå
end han om os tænke
og hvort Jern skal ham omstænke.
II
Dog vi vil nu så ej blive,
men ham give strakt Pardon
Men hvis han os vil fordrive
får han kun en skarp Patron
Med sin allerstørste Møje
kan han den dog ej fordøje
han skal lade os i Fred
ellers får han rent Besked.
[ denne skildring fortsætter på første side. (se #2) ] |