Breve |
Den første Brev han skrev lider saaledes.
Kjære Forældre og Broder.
Jeg kan langt bort fra eder, men jeg skal nok holde mig til Jesus, det er jo ogsaa det eneste man har og det er jo nok, men det var ikke let uden ham.
Den neste Brev skrev han
vi var til Kirke. Der holt Præsten en Tale jeg har aldrig hørt saadan en Tale, han læste et Vers af Bibelen men han talte slæt ikke over det. Det var ellers en meget Skjøn Kirke, Ja mor blodt man holder sig til Gud saa skal det jo nok gaa, men det er jo ogsaa det eneste vi har at holde os til, og det er ogsaa nok.
Et andet Brev.
Jeg har ikke meget at Skrive om nu men det er jo ikke det der kommer an paa jeg skal nok holde mig til Jesus det er jo ogsaa det beste af det hele bare man kunde være det oprigtig, men bede for vedandre det kan vi da gjøre. Ja kære Forældre det kan vi hjelpe vedandre ved, og det er jo det eneste vi kan og Jesus skal nok hjelpe os alle at vi maa komme hjem.
Den første brev han skrev da han var kommen til Fronten lyder saaledes:
Topoleani d. 22 Dcbr 1916. Kjære Forældre og Broder. Nu har vi snart Jul i morgen er det Juleaften det havde været herlig at have været hjem hos eder at holde Jul, Men vi kan jo nok holde Jul med Jesus og det vil vi jo altid; for det fører til Fred og Salighed. Og naar man ikke havde ham at gaa til saa var det ikke let men han kan altid hjelpe os, og han vil ogsaa gjerne gjøre det got for os. Ja det er Sørgelig naar man Tænker paa det at skal fejre Jul saalangt fra vedandre; men naar jeg blot kommer bort her fra til Sommer for det er saa forfærdelig Varm her.
Hans Fader døde d. 10 Januar 1917, og vor kære Søn døde d. 13 Februar 1917. Og det siste Efterretning fra ham var et Kort som han har Skrevet da han var Syg og lagt i hans Tegnebog. Der fandt jeg det da hans Sager kom hjem og som lyder saaledes:
I Kvarter paa Kirkegaarden i Topoleani. Det er nu Aften. Jeg liger saa ene skjønt Stuen er fuld. Men det sidder alle og spiller Kort og det er ikke efter mit Sind.
Jeg vilde saa gjerne rigtig af Hjertet høre min Jesus til, og at mine Kamerader det ogsaa skulde høre ham til. Med ham vil jeg være min Livstid igjennem, for det er det beste af alt hernede og fører os hjem til evig Fred og Salighed.
Hans Moder Dorthea Lund
|