| Levnedsskildring |
Kristian Lund kom 1 November 1913 til os. Da Krigen kom blev min Mand straks indkaldt og vi havde da Kristian og en ganske ung Karl mere. Den Gang var vi glad for at de var saa unge, de blev dog ikke indkaldt, med desværre deres Tid kom ogsaa.
Kristian Lund blev her helt til han blev indkaldt den 13 Marts 1916. Han var ærlig og tro og altid flink og villig, vi holdt alle saa meget af ham.
Han var altid munter og glad og heller ikke da han blev indkaldt var han saa forknyt, han vidste ikke hvor forfærdelig det var han gik ind til. Da han var hjemme paa Orlov kunde vi mærke at han var bleven saa stille og alvorlig.
Han gjorde det mig inderlig ondt da vi fik Brev fra Kristians Moder at han var falden lige da han var kommen til Galicien.
For hans Forældre og Søstre var det et tungt Bud at faa, Kristian var deres eneste Søn og Broder. Mange Venner tager Del i Deres tunge Sorg.
Wimtrup, den 18 April 1918. Margrethe Vind
----------------------------------------
For at føje et par Ord til Mindet om Kristian Lund vil jeg kun skrive at han var altid et tro og glad ungt Menneske. Han passede saa godt til Sproget som han fik paa sin Konfirmationsdag. Vær tro indtil Døden saa vil jeg give Dig Livets Krone. I sin Gærning som Tjeneste Karl var han tro. Da han blev Indkaldt var han tro. I det store som i det smaa var han tro. Tro imod sine Forældre og tro imod sin Gud. Herren har sikkert givet ham Livets Krone. Gid der var mange Unge i Nordslesvig der var som Kristian.
Aarlund, den 31 Mai 1918 Kathrine Jørgensen
|