Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

L -

Rapporter fejl

(Alle billeder i serien):

Korrekturlæst

Den faldne
Efternavn	Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e)	Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato	Kunne ikke udfyldes
Fødested	Kunne ikke udfyldes

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Holger Lycke var i Udvikling, som en støt og selvhjulpen Karakter, med udpræget Ansvarsfølelse. Han ejede en fintmærkende Taktfølelse, der bundede saa dybt i hans væsen, saa den var ham som medfødt. Han var en indadvendt Natur, med Ungdommens retmæssige Finfølelse og Blyhed overfor det der rørte sig i hans Sinds Dyb. Naar en Kammerat af ham kan nævne, som det sidste Ord han husker af ham: "Naar vi holder os til Vorherre saa sker det der er bedst" - saa ved vi der kjendte Holger at dette Ord har trængt sig frem over hans Læber, som hans Livs Bekjendelse med en Pagt han ikke kunde modstaa. Og det faar just derved et saa værdifuldt Sandhedspræg i hans Mund. Han var saa inderlig knyttet til sit Hjem i Kjærlighed og Lydighed, saa det for ham var den inderligste Trang altid at være i Samklang med det, og at være det, blev det bestemmende for hans Færd. Stærkest gav dette sig maaske udslag da han i 1912 maatte ind som Soldat. Han fortalte da sine Søstre, at han meget nøje havde studeret Amerikas Kort, fordi han stærkt fristedes til, at rejse derover for at slippe for den forhadte prøjsiske Militærpligt, som han gruede for i enhver Henseende. Men han kunde dog ikke gjøre det, fordi han vidste hvor det vilde volde Far og Mor Sorg, om han strøg af sig overfor sin Pligt, han vilde jo dermed være afskaaret fra, at kunde bosætte sig her og fylde den Plads vi mente han var født til. Han mødte saa til rette Tid, Efteraaret 1912, og blev lagt i Garnison i den gamle polske By Snowraclaw, som Prøjserne havde omdannet til en moderne prøjsisk Garnisonsby og kaldt Hohenzalten. Og saa mærkelig og lykkelig gik det ham, at skønt de militære Forhold han levede under rentud var afskyelige, saa udviklede han sig dog saa godt i den Tid, saa da han kort før [ fortsætter på næste side ]

Levnedsskildring

Holger Lycke var i Udvikling, som en støt og selvhjulpen Karakter, med udpræget Ansvarsfølelse. Han ejede en fintmærkende Taktfølelse, der bundede saa dybt i hans væsen, saa den var ham som medfødt. Han var en indadvendt Natur, med Ungdommens retmæssige Finfølelse og Blyhed overfor det der rørte sig i hans Sinds Dyb. Naar en Kammerat af ham kan nævne, som det sidste Ord han husker af ham: "Naar vi holder os til Vorherre saa sker det der er bedst" - saa ved vi der kjendte Holger at dette Ord har trængt sig frem over hans Læber, som hans Livs Bekjendelse med en Pagt han ikke kunde modstaa. Og det faar just derved et saa værdifuldt Sandhedspræg i hans Mund. Han var saa inderlig knyttet til sit Hjem i Kjærlighed og Lydighed, saa det for ham var den inderligste Trang altid at være i Samklang med det, og at være det, blev det bestemmende for hans Færd. Stærkest gav dette sig maaske udslag da han i 1912 maatte ind som Soldat. Han fortalte da sine Søstre, at han meget nøje havde studeret Amerikas Kort, fordi han stærkt fristedes til, at rejse derover for at slippe for den forhadte prøjsiske Militærpligt, som han gruede for i enhver Henseende. Men han kunde dog ikke gjøre det, fordi han vidste hvor det vilde volde Far og Mor Sorg, om han strøg af sig overfor sin Pligt, han vilde jo dermed være afskaaret fra, at kunde bosætte sig her og fylde den Plads vi mente han var født til. Han mødte saa til rette Tid, Efteraaret 1912, og blev lagt i Garnison i den gamle polske By Snowraclaw, som Prøjserne havde omdannet til en moderne prøjsisk Garnisonsby og kaldt Hohenzalten. Og saa mærkelig og lykkelig gik det ham, at skønt de militære Forhold han levede under rentud var afskyelige, saa udviklede han sig dog saa godt i den Tid, saa da han kort før [ fortsætter på næste side ]

Bilag/breve
Breve	Afskrift. Forpagter Thomsen Anbefaling. Hr Holger Lycke har været hos mig som arbejdende Forvalter fra 1 Nov. 1911 til Oktober 1912. Han rejser herfra paa dette Tidspunkt paa Grund af at han skal aftjene sin Værnepligt. Lycke har ikke selv endnu anmodet mig om en Anbefaling for den Tid han har været her; men denne fremkommer af en Trang hos mig til at yde ham min uforbeholdne Annerkjendelse for hans Arbejde og Virksomhed her i det forløbne Aar. Uden at jeg skal anføre alle de gode Egenskaber Lycke er i Besiddelse af, skal jeg kun sige, at jeg aldrig har bemærket at han har været i Besiddelse af daarlige Egenskaber. Altid har han været paa sin Plads, altid flittig og vaagen i Høj Grad. Han vil med sin Dygtighed, sin absolutte Paalidelighed og Samvittighedsfuldhed og Interesse, i Fremtiden med grundig Omtanke og særlig praktisk Sans sikkert altid være en vistnok ideel Forvalter. Jeg ønsker ved disse mine Udtalelser, at bidrage mest muligt til, at Lycke efter at have aftjent sin Værnepligt, maa faa en god Stilling. Og jeg vil tilføje, at jeg til enhver Tid vil være villig til, at give Oplysninger om ham. Som Lycke er den bedste Medhjælper jeg nogensinde har havt, er dette den bedste Anbefaling jeg nogensinde har givet. Erkelund 24/9 1912 Aug. Thomsen Forpagter.

Bilag/breve

Breve

Afskrift. Forpagter Thomsen Anbefaling. Hr Holger Lycke har været hos mig som arbejdende Forvalter fra 1 Nov. 1911 til Oktober 1912. Han rejser herfra paa dette Tidspunkt paa Grund af at han skal aftjene sin Værnepligt. Lycke har ikke selv endnu anmodet mig om en Anbefaling for den Tid han har været her; men denne fremkommer af en Trang hos mig til at yde ham min uforbeholdne Annerkjendelse for hans Arbejde og Virksomhed her i det forløbne Aar. Uden at jeg skal anføre alle de gode Egenskaber Lycke er i Besiddelse af, skal jeg kun sige, at jeg aldrig har bemærket at han har været i Besiddelse af daarlige Egenskaber. Altid har han været paa sin Plads, altid flittig og vaagen i Høj Grad. Han vil med sin Dygtighed, sin absolutte Paalidelighed og Samvittighedsfuldhed og Interesse, i Fremtiden med grundig Omtanke og særlig praktisk Sans sikkert altid være en vistnok ideel Forvalter. Jeg ønsker ved disse mine Udtalelser, at bidrage mest muligt til, at Lycke efter at have aftjent sin Værnepligt, maa faa en god Stilling. Og jeg vil tilføje, at jeg til enhver Tid vil være villig til, at give Oplysninger om ham. Som Lycke er den bedste Medhjælper jeg nogensinde har havt, er dette den bedste Anbefaling jeg nogensinde har givet. Erkelund 24/9 1912 Aug. Thomsen Forpagter.

Skjul dokument