| Levnedsskildring |
Barndom og ungdom m. m.
Peter Kryhlmand blev født d. 20. september 1897 i Lebølgaard, Tandslet sogn på Als, som var moderens fødested. Moder og søn flyttede til Lysabild til mandens fødested den 12. maj 1899.
P. K. var som barn svagelig og havde han allerede lungebetændelse inden han endnu var 1 år gammel. Denne sygdom gentog sig flere gange inden han var 12 år gammel, også hjernebetændelse havde han engang. Disse sygdomme hæmmede i høj grad hans udvikling.
Han konfirmeredes palmesøndag 1912 i Lysabild kirke. Som en følge af ovennævnte sygdomme var han sat en del tilbage i udvikling og var han, måske også af naturen, mindre godt begavet.
Efter sin konfirmation opholdt han sig uafbrudt hjemme hos forældrene hvor han efter evne tog del i arbejdet på gården med undtagelse af vinteren 1912 - 13 da han besøgte Vester Vedsted efterskole.
Soldatertid og samliv med kammeraterne og med hjemmet.
P.K. indkaldtes som soldat den 15. oktober 1916 og kom til Bromberg i Garnison. I december samme år blev hans afdeling flyttet til Warschau hvor de blev videre uddannet. Juleaften var han med til en fest - skrev han til forældrene - i et stort lokale der i Warschau, hvor der vekslede med tale og sange, også nordslesvigere som var tilstede sang, efter opfordring af deres officerer, deres smukke julesange. De spiste kål og flæsk og drak øl til.
I februar 1917 blev han sammen med flere nordslesvigere i men transport sendt til Makedonien. Han var kun 1 døgn ved fronten så blev han afkommanderet til arbejde bag fronten. Jeg antager at såvel hans legemlige som åndelige kræfter ikke har kunnet slå til der. I maj måned begyndte han at skrante, han led af blodgang og senere af malariafeber, men først den 8. juli kom han på et lazaret i Prelep. Han skrev flere gange til forældrene om de ikke kunne hjælpe til med, at han kunne blive flyttet til Sønderborg, men det kunne ikke lade sig gøre. Han længtes meget efter hjemmet og sine forældre i alle de uger og måneder han lå der på lazarettet. Ingen kunne han tale med på sit modersmål, alle hans omgivelser, og alle de mennesker han kom i berørelse med, var fuldstændig fremmede for ham. Han blev stadig dårligere og han skrev, at han blev meget mager.
Den 17 september blev han med et lazarettog flyttet nord på, men han måtte allerede udlades i Ysküb, - vistnok af den grund at han var for svag til at tåle en længere rejse. - hvor han så atter blev indlagt på et militærlazaret. En sygeplejerske på lazarettet har meddelt: I de ni dage han var her, var han kun lidt ved bevidsthed, men han led meget. Den sidste dag han levede sagde han til en kammerat, at nu kom han snart hjem.
P.K. havde sit "Ny Testament" med hjemmefra, og fik også stadig tilsendt et lille hæfte: "Et ord med på vejen".
Hans moder, som særlig havde stor indflydelse på sin dreng, indpodede ham fra lille af: Kærlighed til Vorherre Jesus, og da han altid beholdt sit barnlige sind, er jeg temmelig overbevist om, at han også der ude i sin ensomhed og nød, har søgt hen til Ham, som alene kan lindre al savn og smerte.
Lysabild i november 1917.
Peter A. Andersen. |