Levnedsskildring |
Jens Kræmer blev født den 1. juni 1894 i Vedbøl, en lille vanlig landsby i Vedsted sogn i Haderslev kreds. Hans fødsel blev hilst med stor glæde, thi han var den første søn. Ti dage senere døbes han i Vedsted kirke af den derværende præst, pastor Cechell[??]. Vor lille Jens vokset op og blev en stærk dreng, thi [kanikkelæses] gav ham et godt helbred og forskånet ham for sygdom.
7 år gammel kom han i skole i Vedsted Skole. Han havde gode og venlige lærere , [kanikkelæses]hans barndomsdage forsvandt glade og lykkelige.
Han elskede meget i sin fritid at sysle med sav og øje og af hans arbejder fra skoletiden hører husflidsarbejder til et af hans kæreste. Palmesøndag 1909 blev han konfirmeret i Vedsted kirke af pastor Kyhl. Efter konfirmationen blev han i hjemmet og var sin [kanikkelæses] fader, der var landmand en god hjælp og trofast støtte. I de 5 følgende år fortsatte han og hans 2 år yngre broder arbejdet på den hjemlige gård med lyst og glæde,[kanikkelæses] [kanikkelæses] var Jens af en stille og rolig natur, men altid barnlig og glad og munter. Den første sky på hans ungdomslyshimmel var krigens udbrud i august 1914. Han var dengang 20 år gammel, havde mødt en gang til session, men var bleven tilbage[kanikkelæses], for at han ikke straks [kanikkelæses] med. Men det gjorde et dybt indtryk på ham da han så flere af hans bedste venner drage afsted. Endnu blev det ham forundt at forblive i hjemmet vinteren 1914-1915, men i foråret mødte han til session og blev tagen til infanterist. Den 4. maj blev han indkaldt. Han drog afsted freidig og ved godt mod, han anede jo ikke at det var den sidste afsked med det elskede hjem. Men det blev således. Han kom i garnison i Husum og efter at han havde været der i 6 uger blev han beordret til Frankrig. der blev han dog endnu nogle måneder bagved fronten og [kanikkelæses] det ret godt. I juli måned måtte vi bringe ham den sørgelige efterretning at hans søsters forlovede, hans bedste ungdomsven, efter at være bleven såret og savnet i flere måneder var død i et lazaret, Guligiau[??]. Dette budskab gjorde et dybt og smerteligt indtryk på ham og han skrev hjem at det var ham en stor sorg ikke at skulle gense hans svoger og bedste ven [kanikkelæses], men han [kanikkelæses] på et gensyn med ham i himlen. Ikke anede han at dette så snart skulle ske. Et par uger efter kom han til fronten i Eynan[??] omkring ved Arrus[??] hvor de [kanikkelæses] kæmpede [kanikkelæses] særlig på Vimysoien[??]. Efter at Gud havet skånet hans liv i 6 farefulde uger, blev ........
Beskrivelsen fortsætter i et senere opslag. |