| Breve |
måtte, og som har tabt det dyrebare, må finde det og vende om, og komme til den erkendelse. Vi er alle syndere, og os fattes ære for Gud.
Jesus er mit håb min trøst
Han min Frelser er i live
derfor jeg med fryd og lyst
stedse mig tilfreds vil give
Hvad her saneligt vi så
åndeligt skal der opstå.
Jeg vil så gerne kære Cicilie at du beholder mine breve for dig selv, som jeg også ved du gør. Ikke fordi jeg skammer mig ikke ved Christi Evangelium, nej tværtimod, jeg føler mig som et andet menneske og glæde, og jeg håber også at vi med Guds vilje, snart må samles igen mine kære. Jeg vil derfor slutte med de kærligste hilsner til, dig min kære kone og mine børn og min kære moder fra din mand Jørgen. |