| Levnedsskildring |
Som ældste søn var det bestemmelsen at Iver Jørgensen skulle have været landmand som også han havde lyst til, men på grund af en benskade måtte han lægge sit ønske på hylden og gå i urmagerlære. Han lærte håndværket i Tønder. Efter endt læretid har han rejst meget omkring i verden. I det fremmede glemte han dog ikke sit folk og sit land, og sjældent har jeg truffet et menneske som hang ved sit hjem og sit hjemland med en sådan kærlighed som ham. Efter at have samlet sig kundskaber i det fremmede, vendte han tilbage, forlovede sig med Frieda Walther fra Aabenraa og begyndte en urmagerforretning i Bredebro. Kort efter kom krigen og Iver måtte med trods sit dårlige ben og svage helbred. Efter endt uddannelse i Neumünster kom han til fronten hvor han i en af de første træfninger, blev ramt af en kugle i underlivet som straks havde døden til følge. Forretningen måtte nu sælges som også fædrenegården måtte på grund af broderens og faderens død. En dygtig håndværker, en ivrig afholdsmand og en mand med et trofast dansk hjertelag har vi mistet i Iver Jørgensen.
Brede den 6. november 1917
L. Nielsen Jepsen. |