| Levnedsskildring |
Den faldne var en meget lovende ung mand, som berettigede til de bedste forhåbninger og [kanikkelæses] en åben karakter og et venligt forekommende væsen hørte til de få mennesker, der egentlig ere skattede og afholdte af enhver, som kommer i berøring med dem. Han efterlevede herved en gammel tradition i familien, thi skønt hans forældre begge stammede fra Sydangel og aldrig lærte at tale vort mål, fandt de sig dog altid godt tilrette i vore nordslesvigske forhold ved at respektere vore folkeejendommeligheder og ofte miskendte egenart og forstod at vinde agtelse og venskab også i kredse med modsatte politiske anskuelser.
Som eneste søn af en gårdmand var den afdøde naturligvis alt fra tidligste ungdom bestemt for landmandsstanden, og hans uddannelse efter konfirmationen gik derfor udelukkende i denne retning. Han så sin opgave i dygtiggørelse for dette kald, til hvilket han med ungdommens hele varme følte sig hendragen. Desforuden opfødte faderens årelange svage helbred i denne ønsket om en kraftig støtte og fuldvægtig snarlig afløser.
Foruden flittigt selvstudium søgte den afdøde at udvide sine teoretiske kundskaber ved et besøg af vinterskolen i den nærliggende købstad, hvorimod han fik den praktiske uddannelse hos en bekendt landmand i Angel.
Legemlig og åndelig særdeles veludrustet, fuld af kærlighed til sit kald, besjælet med livsmod og livslyst syntes han berettiget til at udøve en større livsgerning på landbrugets område blandt os.
Da kaldte den ulyksalige krig ham bort fra forældre og hjemstavn, hvor driften af hans fædrenegård allerede lå sikkert i hans hånd, og fra alt, hvad der var ham kært og dyrebart. Fjernt fra hjemmet i et fremmed land lod han sit liv som et offer for pligtens strenge bud.
Et ukendt gravsted i en stille dal ved Karperternes fod gemmer hans støv.
Forældrene tabte med deres eneste søn den bedste del af livslykken og deres lyseste fremtidshåb.
Stubbek, 9. 2. 19.
Gammelgaard. |