| Levnedsskildring |
Nicolai Johansen
Er konfirmeret på dansk i Dybbøl-kirke søndag den 28. marts 1909 kom i mekanikerlære i Gråsten hos, Christian Hansen i 3 år. Derfra kom han til fabrikant Friis i Flensborg og kom derfra til Aabenraa i Kalesens motorfabrik hvor han var i 2 år. Og derfra kom han til Rendsborg til en mester hvor han havde det meget godt. Derfra blev han indkaldt til militæret i Flensborg den 27. november 1914 først i februar 1915 kom han til fronten i Rusland hvor han var med i det Masuriske slag. Det var en grov[??] tur for ham hans sidekammerat kunne ikke komme han tog hans tornyster for ham tog ham med [kanikkelæses] og hjalp han var [kanikkelæses] ellers havde han ikke kommet var så forkommen var han, han takkede ham også mangen gang derfor, ellers havde det været hans sikre død. Han har gjort 36 slag med der. En gang var de omringet af fjenden og blev beskudt af deres [kanikkelæses] folk. Derpå kom ind i lade der måtte de stille deres hunger med frossne roer. Da de hverken havde fået spise eller søvn i flere dage. Men siden fik han forfrossen fødder og kom tilbage til Tyskland på et lazaret i Dessau. Han var helt gul i ansigtet læberne var ]kanikkelæses] af [kanikkelæses]. Der blev han til i juli måned 1915.
Så blev han sendt til en fortrænings[??] bataljon i Haderslev derfra havde han 8 dages orlov men i august samme år, kom han til den russiske front i [kanikkelæses] var næppe 14 dage der så blev han den 21. september taget til fange og ført til Eseljabinsk[??] derfra til Sibirien til Novo-Nikolacwsk[??] hvor vi [kanikkelæses] fik efterretning om hans død den 9. maj 1916. Vi har mistet i ham en god søn, som vi havde sat vort håb til. Tænkte hos ham vi havde nydt[??] en god alderdom, men som han [kanikkelæses] skrev mere[??] han havde været i et slag. Gud har hjulpet hidentil[??] han hjælper vel vidre[??].
Hans forældre
Nicolai Johansen og hustru
Dybbølmark |