| Levnedsskildring |
Fortsættelse...
.. de holdt bryllup en stormfuld efterårsdag på gården i Aaved, (for storm hører nu engang hjemme på Vestkysten) begyndte deres rige skønne samliv, ingen anede at så få år efter skulle Viebke stå som den unge enke men sin lille pige. Før krigen solgtes gården i Aaved og en større gård blev købt i Arnum, et nyt stuehus blev bygget, alt så lyst og solbeskinnet ud for de unge folk og ingen disharmoni kendtes.
Den 1. august 1914 udbrød den skrækkelige krig og den 2. august måtte Iver med så mange af vore prægtige unge danske mænd af sted. Viebkes sorg var stor nu stod hun ene tilbage med hendes svigerfader, da svigermoderen var død 30. januar 1914.
En stor trøst var det for dem i hjemmet, hyppigt at modtage breve fra Iver, de åndede stadig af håb om atter at mødes med sine kære og som han bad derude i krigens tummel om Guds beskærmelse var bønnen ikke mindre brændende i hjemmet. De mange breve han skrev til sin kone vidner stadig om tillid til Gud, anråber om Guds nåde og barmhjertighed. Den 16. september 1918 skriver han : Det første jeg kan meddele eder mine kære er at jeg endnu af Guds Nåde har det godt og det er jo min stadige bøn til den kære Gud Fader, at han også i fremtiden....
Hermed slutter teksten på det indlagte stykke papir. |