| Levnedsskildring |
Niels Jørgensen er født den 15. juni 1896 i Stenderup Grarup sogn, vae hele sin barndom hjemme hos sine forældre. Blev konfirmeret i Grarup kirke 1912. Kom efter endt skoletid til at tjene hos brødrene Bram i Grarup hvor han blev til sin indkaldelse. Stille og rolig er hans levned gået til den dag han skulle indkaldes, som han gruede for, det faldt ham tungt at skulle kæmpe for en sag, som ikke var hans hjertesag. Det var som en mørk anelse, at han ikke skulle se sin hjemstavn og sine kære mere.
Da han ventede sin indkaldelsesordre, gik han den sidste nat til Kongeåen, for at se at undvige, men han blev fanget og måtte i lange måneder sidde i centralfængslet i Neumünster, hvor han blev løsladt den 15. juli 1916 og straks indkaldt, og kom til Lakstader[??] Lager og derfra til Beverloo i Belgien, og derfra kom han ind i Sommeslaget, men slap godt igennem. Men i vinteren 1916-17 kom han til et andet regiment og kom med det til Galizien. At se sit hjem blev ham kun forundt i 2 dage. Han havde orlov en 14 dages tid, men var mere[??] hjemme, inden der kom bud efter ham igen og tung blev afskeden, på vejen vendte han sig endnu engang, og så efter hjemmet, da man spurgte ham hvad han så efter, sagde han " Gud ved hvornår jeg igen skal få mit hjem at se". Han fik det aldrig mere at se, den 20. juli 1917 fladt han ramt af et skud i hovedet, og hviler fri for krigens jammer og møje ned i Galiziens vilde bjerge. |