Breve |
Fortsat...
.. ordensfælle og som ven, dele jeg af hjerte deres sorg med dem.
Men Guds ske tak for; at også igennem denne hårde sorg er der et lyst håb, nemlig at vi, som blev tilbage må have det håb at Chr. Jorns er gået hjem til de evige boliger.
Da hans gamle fader ved den sidste afsked sagde til ham: "Husk at få din sjæl frelst", da svarede han, på hans rolige måde, det er alt i orden Fader, og som hans testamente og dagbog også gav bevis for, da det sammen med hans ejendele kom tilbage og i stille gudhengivenhed og med det håb, vi samles der hvor ingen sorg er og hvor der ingen adskillelse er mere, bar de deres tunge sorg; indtil hans fader to år efter døde.
Og nu da krigen er til ende og vi som af Guds Nåde er bleven bevarede derude, atter fik lov at vende hjem og optage vor gerning i hjemmet, da melder savnet sig ikke mindst for hans gamle moder og enke og lille datter, som er født efter hans død og bærer hendes faders navn og som har været en lyse stjerne i den mørke sorgens tid, for familien Jorns.
Og i det faste håb, at da Gud ham kaldte, at alt var i orden, at han lig en smykket brud er gået hjem; opbevare jeg mindet om Br. Chr. Jorns.
S. Wandahl |