| Breve |
Fortsættelse...
..De timers arbejde var jo til at holde ud, særlig for mig der for det meste kneb udenom, jeg tog altid fuld dækning i skovene, og lod mig kun se, når der var pause og når vi skulle hjemad igen, der fandt vi commier og kontorister lærere og andre ligesindede altid sammen til en gemytlig passiar, det mærkes ikke om der forsvinder en halv snes stykker i et kompagnie. Marchen er ikke så slem, vi har et dejligt ophold her i en mindre stad, så længe man er rask går det nok alt; men for dem der ikke er det er stillingen ikke helt behagelig. Når først freden er kommet tænker jeg at slippe fri nogen tid derefter, i hvert fald skal de få bryderi nok med mig, det har jeg lovet dem og det vil blive holdt. Hjertefejlen jeg har skal jeg nok minde dem om ved passende lejlighed; men så længe man ikke er tildelt et bestemt regimente da er der ikke noget at lave. Og nu må jeg nok slutte for dennegang, skriver så snart der er lejlighed dertil igen, det sidste brev bærer et artilleristempel da vor postkasse var taget bort i Pontoise, så lod jeg det besørge af artilleriet. Nu til slut de kærligste hilsener fra
Eders søn
Hans Peter Johannsen
-----
Nr. 24
Camelin 8/10 1915.
Mine kære forældre!
I går skrev jeg et brev til eder, men måske kommer de alle på en gang, da posten vistnok er stoppet på grund af troppeforskydninger, så giver det desmere at læse på en gang. Marchturen i går var ret gemytlig kun et par timer. Vi bliver her i Camelin et par dage har ingen tjeneste, går ag avancerer rundt, i eftermiddag vil jeg hen og besøge Junker hvis han er her, han har haft orlov, måske er han ikke kommet tilbage igen, men det er kun 15 minutter at gå derhen, Vi er kommet til Fyselier Reg. Nr. 86 kejserindens regiment men vi kommer ikke til at kæmpe her i egnen, da hele armeekoret nok skal flyttes, der er mange meninger om hvor vi skal hen, nogle mener Rusland, Serbien, Arras, Ypren men ingen ved det, men så meget er bestemt at det mindst tager en fjorten dages tid måske længere inden det hele er samlet som skal ske et sted i ........ så vi får mange gode dage, og så skal vi nok skånes da de har været så hårdt for hele tiden, en sjælden lykke synes at følge mig. Vi nordslesvigere har begyndt at samle os. Nu lidt om natten som vi tilbragte her. Vi marcherede fra Pontoise kl. 10 om formiddagen og var i Camelin kl. 12 fik kvarter i soldaterhjemmet. Vi købte lidt cakes og sodavand kaffe og cigarer og hvad der ellers alt var at få. Klokken 1½ middagsmad, om formiddagen havde vi også fået middag inden vi rejste. Klokken fire gav det ny kvarterer. Jeg kom sammen med 23 andre i en skænkestue, fik straks en god plads søgt ud, i huset var der gæstgiveri. Colonial og lidt skotøjshandel, der gav en lille snaps for 10 py der var enkelte som fik én for mange. Det var gemytlig her, vi føler os jo hjemme alle steder hvor vi end smider os; men det er dog ikke lige godt overalt, henad klokken 12 blev jeg vækket af min sidekammerat han puffede og ruskede mig jeg sov temmelig godt dengang. På mit spørgsmål hvad det skulle betyde svarede han, vi skal herut, kompagniet fra Champagne er kommet og skal herind. De var alle i fuld gang med at samle deres sager sammen, jeg fik også mine fat og ud kom vi a alt 120 mand, så blev der søgt andre kvarterer, dørene blev lukkede op og efterset hvor mange der kunne puttes ind. Franskmændene skældte ud når de blev forstyrrede i søvnen vi vrøvlede igen, og en halv tim efter at vi kom ud lå vi alle i den bedste søvn igen 18 mand i stuen hvor jeg var. Vi kunne sove til kl. 9 hed det; men kl. 6 kom der et andet kompagnie, så måtte vi flytte igen. Af dem fik vi at høre hvordan det var gået halvdelen af vor transport, de 250 som meldte sig frivillig mens vi lå i Grandru. Vi må rigtignok være glade og Gud taknemmelige for at de ikke ville have os dengang, derfra gik det så til kirken hvor jeg er endnu. Sovepladsen var lidt bedre de andre steder, men her er den forskel at den er mus-, lus- og rottefri hvilket også har lidt at betyde, endnu har jeg ingen haft, og inden vi kom bort fra Pontoise fik jeg min skjorte og underbukser godt vasket ligeledes strømper og fodtæpper. Vi har jo to par underbukser og skjorter en på og en i tornysteren. Drejlstøj havde vi også ved skandsearbejdet men det måtte vi aflevere igen i Pontoise. Besøget i Blerancourt blev ikke til noget. Eftermiddag da kom vi til at eksesere en 1½ time, og stor håb har jeg ikke med at træffe ham, da han også skal flyttes, måske er flyttet; men forsøges skal det dog. Kirken er meget skøn og ubeskadiget. Præsten kommer et par gange om dagen og ser efter at vi ikke gør noget i stykker. Vil se om jeg kan få nogle kort her fra egnen og sende hjem, i dag er de alle udsolgte. Byen er skøn og ikke meget beskadiget. Det varer ikke længe inden jeg får brevet færdig, da der af og til kommer tropper igennem, vi skal altid ned at se efter bekendte, om det så er russere så er der lige kommet en transport hertil, de skal kløve træ og andet arbejde her bag fronten, det er ret broget her, franskmænd, russere, saksere, sydtyskere, meklenborgere Slesvig -holstenere. Artilleri, infanteri, train og meget mere. Jeg kommer til 1. bataljon. Kompagniet ved jeg ikke endnu. Dog det nytter ikke I kan jo ikke skrive inden I får det og posten er jo stoppet måske i flere dage; men jeg skriver af alligevel, og stoler på I har det godt kære forældre. Jeg har skrevet ...
Fortsættes.. |