| Breve |
Fortsat...
.. hvor vi kom om middagen, fri til næste middag. Appellerne fraregnet men dem tager vi ikke så nøje. I dette kompagni traf jeg en bekendt fra Over Jersdal ligeledes hans Skou fra Døstrup og Dagmars broder, han er gefreiter ved sanitetet, det var ikke det bedste kompagni jeg var kommet i, 1, og 3 var bedre og jeg spekulerede på en forandring særlig til 1.ste da alle officererne der var nordslesvigere, dog jeg behøvede ikke at søge, thi kl. 1 skulle vi til et andet regiment omtrent 100 mand så gik det atter løs, i ti minutter skulle vi være færdige, men vi kom alle i 5 da det var med sindet, ligger et par kort ind i brevet.
Pladserne har jeg passeret, jeg ligger ni i dag i en lille landsby for resten helt gemytligt. Æbler nok brød for meget middagsmad udmærket. Har lige spist for tre, ligger ved køkkenet ingen tjeneste, men i eftermiddag går det vistnok pr jernbane videre. Jeg er kommet i det bedste kompagnie her, det var det første jeg sørgede for at få at vide hvilket kompagnie der var det bedste, i hast kammeraterne sagt besked, løjtnanten kunne ikke forstå at vi alle ville til 3. kompagnie, men det havde sin årsag. Jeg har det godt og håber at høre det samme fra eder igen. Posten varer det vist lidt længe med inden jeg får det, da det skal en 5 - 6 steder inden det kommer til regimentet og alt er jo i bevægelse, jeg har lige været inde hos franskmændene med en som jeg er sammen med, han havde nemlig set en spiseske til og var helt bedrøvet derover hvorfor jeg så gik med ham, vi forklarede dem hvad der var i vejen og straks lod de os også få en og glad blev han, da han ellers måtte vente til vi andre var færdige. Nu ved jeg næsten ikke mere dennegang. I skal ikke bryde jer om, om det varer lidt længe inden I hører fra mig, da det vist bliver lidt mere uregelmæssig i fald jeg kommer til en anden krigsskueplads, jeg ved ikke hvorhen det går endnu. Regimentet som jeg er ved ligger i Altona i fredstid, dog kan leg jo let havne andre steder endnu, i fredstid bliver vi vist helt omrangerede igen. Når jeg skulle blive meldt savnet i tabslisterne, da må I ikke være bedrøvede kære forældre; thi på fremmarchen vil jeg ikke kunne blive ved i mange dage at løbe med fuld oppakning, så hellere op at køre med en vogn det er mere efter min smag. Og nu Lev vel kære forældre og til slut de kærligste hilsener fra
Eders søn
Hils alle bekendte fra mig
Hvordan går det min lille sorte hund.
Min fra i dag gyldige adresse:
Musketier Johannsen
3. kompagni Inf. Regiment nr 31
1. bataljon inf. division, 18. inf. division
35 inf. brigade 9. armeekorps.
Frankrig |
| Breve |
Fortsat...
.. hvor vi kom om middagen, fri til næste middag. Appellerne fraregnet men dem tager vi ikke så nøje. I dette kompagni traf jeg en bekendt fra Over Jersdal ligeledes hans Skou fra Døstrup og Dagmars broder, han er gefreiter ved sanitetet, det var ikke det bedste kompagni jeg var kommet i, 1, og 3 var bedre og jeg spekulerede på en forandring særlig til 1.ste da alle officererne der var nordslesvigere, dog jeg behøvede ikke at søge, thi kl. 1 skulle vi til et andet regiment omtrent 100 mand så gik det atter løs, i ti minutter skulle vi være færdige, men vi kom alle i 5 da det var med sindet, ligger et par kort ind i brevet.
Pladserne har jeg passeret, jeg ligger ni i dag i en lille landsby for resten helt gemytligt. Æbler nok brød for meget middagsmad udmærket. Har lige spist for tre, ligger ved køkkenet ingen tjeneste, men i eftermiddag går det vistnok pr jernbane videre. Jeg er kommet i det bedste kompagnie her, det var det første jeg sørgede for at få at vide hvilket kompagnie der var det bedste, i hast kammeraterne sagt besked, løjtnanten kunne ikke forstå at vi alle ville til 3. kompagnie, men det havde sin årsag. Jeg har det godt og håber at høre det samme fra eder igen. Posten varer det vist lidt længe med inden jeg får det, da det skal en 5 - 6 steder inden det kommer til regimentet og alt er jo i bevægelse, jeg har lige været inde hos franskmændene med en som jeg er sammen med, han havde nemlig set en spiseske til og var helt bedrøvet derover hvorfor jeg så gik med ham, vi forklarede dem hvad der var i vejen og straks lod de os også få en og glad blev han, da han ellers måtte vente til vi andre var færdige. Nu ved jeg næsten ikke mere dennegang. I skal ikke bryde jer om, om det varer lidt længe inden I hører fra mig, da det vist bliver lidt mere uregelmæssig i fald jeg kommer til en anden krigsskueplads, jeg ved ikke hvorhen det går endnu. Regimentet som jeg er ved ligger i Altona i fredstid, dog kan leg jo let havne andre steder endnu, i fredstid bliver vi vist helt omrangerede igen. Når jeg skulle blive meldt savnet i tabslisterne, da må I ikke være bedrøvede kære forældre; thi på fremmarchen vil jeg ikke kunne blive ved i mange dage at løbe med fuld oppakning, så hellere op at køre med en vogn det er mere efter min smag. Og nu Lev vel kære forældre og til slut de kærligste hilsener fra
Eders søn
Hils alle bekendte fra mig
Hvordan går det min lille sorte hund.
Min fra i dag gyldige adresse:
Musketier Johannsen
3. kompagni Inf. Regiment nr 31
1. bataljon inf. division, 18. inf. division
35 inf. brigade 9. armeekorps.
Frankrig
Nr. 27
19/10 1915.
Kære forældre!
Håber I har modtaget mine breve og kort, det blev ikke Rusland eller Serbien dennegang, men jeg er nu et helt andet sted i Frankrig ligger i reserve endnu et par dage inden det går i skyttegravene og har det efter omstændighederne ret godt, håber at høre det samme fra eder igen. Mine pakker har jeg ikke modtaget endnu, men hørt fra dem har jeg da, de var ved 86erne for et par dage siden, så det kan være de kommer i aften, den sidste post fik jeg i Pontoise, og siden har jeg været mange forskellige steder. Jernbaneturen var ikke af stor varighed en halv snes timer og så en del marchture, vi er mange nordslesvigere i kompagniet med fordelte blandt alle de andre. I disse dage er jeg sammen med to hamburgere de er en 38 - 39 år og en bayer har vi til gefreiter, men de har ikke været så længe soldat de to, de forundrede sig også ved kamp, at vi havde været soldat så længe og endda ikke i fronten, da vi kom til dem. Egnen her er ikke så skøn, som de andre steder hvor jeg har været, heller ingen æbler, men det går også helt godt uden.
For nogle dage siden så jeg kejseren og kronprinsen i en by hvor vi holdt rast et par dage. Hvordan har I det ellers hjemme er der lidt nyt i den sidste tid, jeg ved ikke mere dennegang, og hvordan krigen eller går læser I jo i avisen, håber den får ende om nogle måneder. Nu til slut de kærligste hilsener fra eder søn
Hans Peter Johannsen
Hils alle bekendte. Jeg mangler ikke noget. Spisevarer kan gå an og et par lys men ikke mange penge kan ikke rigtig bruges her, så nu sparer jeg lidt over igen.
Kresten havde vel lykken at slippe for kampene i Campagne da hans orlov vel var i disse dage og jeg var heller ikke der dengang.
-----------
Dette er det sidste fra vor kære søn, et par timer efter han havde skrevet dette blev han udkommanderet til hjælp ved at bære vand til feltkøkkenet og blev ramt af en granatsplint i halsen og skal have været død med det samme. Det sørgelige tildrog sig syd for St. Mariuce Py. d. 19. oktober 1915. Han blev samme nat begravet i St. Etienne |